Anmeldelser

af Zadie Smith
299,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[2.00]

Swing Time

af Marlene | 26/09/2017

Så fik jeg endelig stiftet bekendtskab en af Englands højtelskede forfattere - nemlig Zadie Smith. Swing Time er hende femte roman og er blevet rost til skyerne verden over, så jeg var lidt spændt på at gå igang med den. I bogen følger vi en navnløs hovedperson op gennem hendes opvækst i det nordvestlige London, hvor hun med sin bedste veninde Tracey (som har nogle gevaldige personlige problemer) øver sig i dans og i voksenlivet, hvor venskabet med Tracey er endt brat og vores hovedperson er blevet assistent for verdensstjernen Aimee og rejser verden rundt. Bogen springer meget i tid og sted og jeg var helt klart mest optaget af at læse om hovedpersonens barndom. Jeg kom sådan til at tænke på Elena Ferantes Min Geniale Veninde. Men jeg havde svært ved at holde mig fanget af fortællingen, når jeg skulle læse om hovedpersonens liv som voksen. Min største grund for at læse bogen færdig, var at finde ud af, hvad der mon gik galt mellem de to veninder. Det er en bog med masser af socialrealisme og multikulturelle forhold og selvom jeg havde svært ved at holde takten i bogen, så var det stadig interessant læsning om en verden meget ulig min egen. Jeg kunne som sagt rigtig godt lide barndomshistorien og jeg tror, at jeg på et tidspunkt må prøve at læse en af hendes andre romaner.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

Varen blev lagt i din kurv