Anmeldelse af bogen "Bandekrig"


Muffe
23/07-2012 - 11:23

Se bruger's blog

Anmeldelse af bogen "Bandekrig"

 

Boganmeldelse af: Muffe Vuknuz, Piercer og ekstrem kropsudsmykker:

"Bandekrig" af Sune Fischer, Johnny Frederiksen, Michael Holbek Jensen

Selv om bogen Bandekrig udkom i foråret 2010, har jeg læst bogen igen for nyligt med stor nysgerrighed. Flere af de episoder, der minutiøst er beskrevet i bogen, er enten blevet opklaret, eller der er faldet dom i sagerne, så navneforbuddet er blevet ophævet og anonymitet forsvinder fra hovedpersonerne, der spiller de centrale roller.

Selv om bogen har nogle år på bagen, er den stadig aktuel. Den står nærmest som et bagkatalog for udenforstående i bandekonflikten. For nyligt læste jeg bogen om kronvidnet der også var en spændende fortælling fra det lukkede rockermiljø. Den var mere fokuseret omkring én persons gøren og færden, hvor Bandekrig ellers pædagogisk fører læserne rundt i de mange afkroge af de kriminelle grupperinger. De fleste spørger nok sig selv, hvorfor handler konflikternes parter som de gør, og hvem holder egentlig med hvem ­ altså virker det overordnede billede meget uoverskueligt, også selv om konflikterne jævnligt trækker spor ud i resten af samfundet. Eksempelvis, når rockere og bandefolk igen og igen skyder på hinanden i gaderne som senest på Suomisvej på det ellers fredelige Frederiksberg.

Det kan undre, at banderne stadigvæk kan hverve medlemmer til deres aktiviteter. Enten er det læsesvage personer, der bliver rekrutteret, for det er øjensynligt ikke folk der har læst bogen Bandekrig, der tør kaste sig ud i det hektiske liv, konstant på flugt fra bevæbnede fjender og politiet. Ellers er det folk der ved hvad de går ind til.

Måske skulle denne bog derfor være obligatorisk i samfundsorientering i folkeskolerne.