Min første uge som elev i Arnold Busck


Carina_bookworm
18/07-2017 - 20:37

Se bruger's blog

Min første uge som elev i Arnold Busck

Hej alle bogelskere!

 

I dag er slutningen på min første uge som elev i Arnold Busck. Det har været helt vildt spændende og jeg har lært super meget nyt om varesortimentet og hvordan man åbner og lukker en butik. Der udover har jeg blandt andet lært at pakke gaver ind professionelt og lært mine nye kollegaer at kende. dvs. nogle af dem da der også var nogle som var på ferie da det jo er sommer! :-) Og jeg har da også allerede købt min første bog fra Arnold Busck og det blev "Only Time Will Tell" som på dansk hedder "Hvor der er vilje". Den handler om en ung mand ved navn Harry Clifton som vokser op i Bristol og mister sin far i Første Verdenskrig. Men det er vist ikke helt sikkert at dette er hans rigtige far. Han finder frem til nogle sandheder om sin såkaldte far og forsøger samtidig at tilpasse sig under Hitlers Tyskland i Anden Verdenskrig. Mon hans far virkelig er hans rigtige far eller ligger der mon en mørk hemmelighed gemt i familiens fortid? :-O

 

Jeg har endnu ikke påbegyndt bogen endnu, andet end hurtigt læst nogle forord, da jeg stadig er ved at færdiglæse "Voyager" som er bog 3 i Outlander-serien, men jeg mangler kun 100 sider så der burde ikke gå længe før jeg kan påbegynde min nye bog. Jeg har allerede fundet et par bøger som jeg gerne vil købe samt en fortsættelse til denne serie, og jeg kommer til at anmelde bøgerne her på min Klub Arnold-side!

Imorgen starter en ny uge og jeg glæder mig til at møde resten af mine nye kollegaer :)

Till next time!

- Carina



Tags

Elev, Outlander, Jeffrey Archer, Only Time Will Tell,

Varen blev lagt i din kurv