Kommende Elvtræf og snart færdig med måned nr. 2 i Arnold Busck!


Carina_bookworm
31/08-2017 - 10:40

Se bruger's blog

Kommende Elvtræf og snart færdig med måned nr. 2 i Arnold Busck!

Hej igen!

Nu er det står der snart september på kalenderen og det betyder at jeg snart skal til Elevtræf i midten af september og møde en masse andre elever fra boghandlere rundt omkring i landet :). Det kommer til at foregå nede ved en Handelsfagskole i Skåde, Højbjerg og jeg er helt vildt spændt :). derudover har jeg endelig fundet ud af at jeg skal starte på de første 2 ugers-skoleophold i slutningen af oktober og det bliver også bare helt vildt spændende at se hvordan det kommer til at gå og at møde det hold jeg skal studere sammen med når vi er på skole.

Jeg synes de seneste 2 måneder er gået rigtig fint. Jeg vil ikke sige at de er gået fejlfrit for det er de bestemt ikke og nogle dage har været hårdere end andre og der har jeg lavet et par dummefejl :P

Men udover det har jeg også haft nogle rigtig dejlige kundeoplevelser hvor jeg har fundet præcis det som kunden søgte og mere til, hvor de blev rigtig rigtig glade og fået komplimenter som "Tak for god behandling" og "Tak for god service". Den slags går lige i hjertet og det føles rigtig fedt allerede at få den slags kommentarer selvom jeg kun har været der i omkring 2 måneder :) Jeg føler stadig der er mange ting jeg skal lære at lave og øve mig mere i - men, hey! Der er jo en grund til at jeg blev elev. Jeg kan bestemt ikke det hele i forvejen, men jeg er villig til at gøre mit allerbedste. Også på trods af at min krop ikke helt kan følge med i niveauet af arbejde som  jeg pludselig har fået, i forhold til at den har været vant til knap så meget de forrige 2 år som arbejdsløs. Det er lidt af en omvæltning men det er en helt exceptionel skøn og sprudlende følelse at kunne sige at jeg har tjent min egne penge og arbejdet for den løn jeg får :D

Derudover har jeg købt 2 nye bøger, en ny kogebog med alle Karolines køkkens klassikere, samt en bog der hedder "Huset Romanov" som handler om et segment af Ruslands historie som jeg er en smule besat af. Kort fortalt så startede interessen for Romanov-familien, da jeg fandt ud af at en af Danmarks fortids prinsesser endte med at blive Zarina af Rusland, nemlig prinsesse Dagmar. Denne interesse voksede blot da jeg som ung så tegnefilmen om Anastasia som jo var inspireret af at man troede 2 af børnene i Ruslands sidste zars familie overlevede massemordet som de blev udsat for i 1918, men man har flere år (ja faktisk over 50 år senere) fundet ligene af de sidste 2 børn og konstateret at alle blev dræbt den grufulde nat.

 

Det var lidt baggrundshistorie tilknyttet til min Romanov-obsession, men jeg må hellere sørge for at indlægget ikke bliver alt for meget længere, før I måske falder i søvn :P

Til sidst har jeg investeret i et spil der hedder "Popkult" som jeg synes ser meget spændende ud :)

Ha' det godt! - Carina



Tags

Elev, nye ting, Bøger, Spil, Elevtræf, Skoleophold,

Varen blev lagt i din kurv