Kunsten at skifte spor (Hæftet)

af ,

LEVERINGSTID: 1 - 4 hverdage

Beskrivelse

Forlaget skriver:

Er dit arbejdsliv gået på automatpilot, og går du rundt med en uforløst drøm om at skifte spor? Har du brug for nye udfordringer men mangler mod til at rykke på mulighederne? Eller har krisen betydet, at du er nødt til at tænke i nye jobbaner?  

 

Så er du ikke alene. Måske er du endda forud for din tid. ´I gamle dage´ havde man typisk det samme arbejde hele livet. Nu er vi nødt til at være fleksible og blive ved med at uddanne os. Kravene på arbejdsmarkedet forandrer sig konstant, fag uddør og andre kommer til. 25 års-jubilarerne er helt sikkert en uddøende race. Det medfører tvivl og usikkerhed og kan opleves som en trussel. Men vi synes, du i stedet skal vælge at se det som en fantastisk mulighed for, at du - selv om du er midt i livet - kan sætte dig i førersædet og styre hen mod de drømme, der mest perfekt matcher dine styrker og kompetencer.  

 

KUNSTEN AT SKIFTE SPOR vil give dig inspiration til at skifte kurs og aktivt gå efter et arbejdsliv, der giver dit liv mening og balance. Bogen bygger bl.a. på interview med mennesker, der allerede har taget skridtet eller er godt i gang, og som gavmildt deler ud af deres erfaringer. Midtvejs i livet er jo i virkeligheden det tidspunkt, hvor du er allerbedst klædt på til et sporskifte. Ikke alene har du masser af erfaring og viden, du ved også, hvad du kan og vil. Med dine personlige styrker som kompas har du alle muligheder for at finde derhen, hvor du oplever udvikling, energi og glæde. Men det kræver, at du tager nogle aktive valg og har mod til at flytte dig ud af din komfortzone.  

 

Med udgangspunkt i forfatternes eget ståsted og personlige erfaringer er bogen en guide til dem, der ønsker at forfølge drømme og visioner på fremtidens arbejdsmarked. Måske har de længe udskudt vigtige valg, men er nu parat til at åbne sig for den frihed og styrke, der ligger i at stå på mål for det, de vil og tror på.

    • Sideantal
      199
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      People'sPress
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hæftet
    • ISBN/EAN
      9788771590654 / 9788771590654

Varen blev lagt i din kurv