CORDES,PERNILLE, TUNESISK HÆKLING (Hardback)

af

LEVERINGSTID: 5 - 10 hverdage

Beskrivelse

Forlaget skriver: 30 stilfulde, skandinavisk inspirerede hæklemønstre med tunesisk hækling.

Pernille Cordes har skabt en lækker og stilren bog med hækleopskrifter med flotte geometriske former og farver, der passer perfekt ind i den trendy, skandinaviske stil. Opskrifterne indeholder masser af inspiration til boligen, fx pudebetræk og hynder med dekorative mønstre og yndige babytæpper, men også til beklædning og flotte accessories, som bløde huer og tasker med masser af struktur.

Tunesisk hækling er en gammel teknik, der stammer fra det centrale Asien, men den er stadig populær, fordi teknikkens miks af strik, hækling og vævning giver det hæklede fasthed og struktur. Samtidig skaber de mange forskellige slags tunesiske masker mulighed for en masse variation. Pernille Cordes har skabt 30 stilfulde designs, der fungerer smukt, som de er, men hun opfordrer også til, at hækleren sætter sit personlige præg på designet i sit valg af farver og mønstre. Bogen er inddelt i forskellige mønstertemaer, så hækleren kan udforske opskrifterne efter hans eller hendes smag.

I Tunesisk Hækling er der både hjælp at hente for begynderen og masser af udfordring til den erfarne hækler. Alle opskrifterne er mærket med stjerner, der angiver sværhedsgrad, så det er let at navigere efter hæklerens niveau, og bagerst i bogen findes grundige ordforklaringer, trin-for-trin-beskrivelser af de forskellige teknikker og tips og tricks, der er nyttige at kende, når man arbejder med denne skønne hækleteknik.

Pernille Cordes er indehaver af strikkeshoppen Englegarn, der forhandler hendes eget garnmærke af samme navn. Butikken kan også besøges på nettet, hvor man både kan købe garn og materialer og finde videoer med hjælp til tunesisk hækling. Tunesisk Hækling er Pernille Cordes første bog. Den henvender sig til den stilbevidste hækler, både begynderen og den erfarne.

    • Sideantal
      165
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      2
    • Forlag
      Turbine
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hardback
    • ISBN/EAN
      9788740603699 / 9788740603699

Varen blev lagt i din kurv