Sønderjylland i 1933 (Indbundet)

LEVERINGSTID: 5-10 hverdage

Beskrivelse

Forlaget skriver: Mellemkrigstidens sønderjyske historie nord for den nye grænse af 1920 har to sider. Den ene side er det lange, seje træk for at integrere landsdelen i Danmark - genforeningsarbejdet. Den anden side er de ofte turbulente begivenheder på de nationalpolitiske, partipolitiske og økonomiske områder. I 1933 opstod den hidtil alvorligste af mellemkrigstidens kriser for det danske greb om den sønderjyske landsdel.

Sønderjylland i 1933 handler om de forskellige sider af denne krise og behandler emner som ensretningen i Sydslesvig og det danske mindretals vilkår under det nye nazistiske styre i Tyskland (museumsinspektør René Rasmussen, Tønder), de slesvig-holstenske nazisters grænseflytningsoffensiv »Påskeblæsten« (lektor Peter Hopp, Kiel), den begyndende nazificering og ensretning af det tyske mindretal i Nordslesvig (generalkonsul Henrik Becker-Christensen, Flensborg), landbrugskrisen og krisebevægelsen LS (arkivar Morten Andersen, Aabenraa), nazisme, nazi-fascination og anti-nazisme i Sønderjylland (René Rasmussen) samt oprettelsen af Grænsesognenes Danske Samfund forskningsleder Hans Schultz Hansen, Aabenraa) og Det Unge Grænseværn (museumsinspektør Axel Johnsen, Gråsten).

Arkivleder Birgitte H. Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv, Tønder, og overinspektør Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens Museum, har redigeret bogen.

    • Sideantal
      153
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Historisk Samfund for Sønderjylland
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Indbundet
    • ISBN/EAN
      9788774061175 / 9788774061175

Varen blev lagt i din kurv