Forlaget skriver: Wernher von Braun var allerede som barn fast i sin tro på at man kunne lave en rumraket som kunne flyve til Månen. En aristokratisk opvækst og en ingeniøruddannelse parret med visioner og personlig charme, bragte ham til tops i den nazistiske våben- og raketindustri, et arbejde der ikke alene fik ham ind i nazipartiet også SS, med en udnævnelse til SS-officer i 1940. Tusinder af fanger og slavearbejdere døde under arbejdet med von Brauns V-2 raketter i underjordiske fabrikker.

Von Braun var en overlever, og da de allierede ved Anden Verdenskrigs slutning besatte Tyskland, overgav han sig bevidst til amerikanerne, der forstod hans betydning og potentiale, og reddede ham fra potentielle konsekvenser af hans tidligere gerninger.

I USA blev von Braun en populær medieberømthed, og han fik mulighed for at arbejde videre med udviklingen af V-2 raketten, fjernstyrede missiler, samt raket- og rumprogrammer. Von Braun var således med til at sætte den første amerikanske satellit i kredsløb i 1958, og han var leder af udviklingsafdelingen som stod for Apollos månelanding i 1969.

Men det lykkedes aldrig for von Braun at kaste fortidens skygger af sig, og han levede hele tiden i angst for at få afsløret sin nazifortid. Efterhånden som hans fortid kom frem i lyset, måtte han i stigende grad svare på pinlige og nærgående spørgsmål.

Wernher von Braun, krigsingeniør og raketgeni er baseret på nye kilder som giver et enestående portræt af en mand, der var fanget mellem moral og fremskridt, mellem drømme om himmelrummet og de jordbundne realiteter i sit liv. Bogen giver indblik i ´det hele menneske´ von Braun; tysk aristokrat, rumdrømmer,våbeningeniør, tidligere nazist, genfødt kristen, amerikaner og ingeniørgeni – hvis raketter landsatte de første mennesker på Månen.