Grow up! (Indbundet)

af

LEVERINGSTID: 5 - 10 hverdage

Beskrivelse

Forlaget skriver:

Alle drenge bliver store en dag. Men de bliver ikke altid modne og sådan rigtig voksne. Og det er både godt og skidt. Fordi voksenlivet er både fascinerende, sjovt, super kedeligt og enormt kompliceret. Voksenklubben indeholder nemlig både bonus features som festivaler med hård druk, backpacking i Asien, vild og underlig sex, hurtige biler, ingen sengetider og frihed til at spise kold pizza til morgenmad. Men som voksen skal du også deale med overtræk på kontoen, selvangivelser, DR K, indkøb i Matas, MUS-samtaler og Skat.
Omsider kommer den ultimative guide til voksenlivet. Med denne bog i hånden begynder en udfordrende og underholdende rejse ud på voksenhavet, hvor du både får konkrete anvisninger til hvornår det ikke længere er i orden at gå med kasket, sige "swag" eller høre Wafande, samt gennemgående beskrivelser af hvordan voksne fører frugtbare samtaler med pigerne, ikke keder sig ihjel til bryllupsfester, groomer testiklerne, undgår at blive ansat i Joe & The Juice og tilmed hvordan økonomien hænger sammen selvom du nu skal til jazzkoncerter, vinsmagninger og gå mere i hør.
"GROW UP! Tid til at blive voksen" er et must på boghylden for alle drengerøve, konfirmander, barnlige venner, umodne kærester eller voksne der bare gerne vil forstå, hvorfor deres liv pludselig er endt så pokkers seriøst og trivielt. Bogen bruger humor, lommefilosofier, statistik, masser af illustrationer, videnskabeligish teorier og personlige anekdoter til at gøre dig til den perfekte voksne.

OM FORFATTEREN:
Roald Bergmann er journalist og forfatter og står bl.a. bag rejsebogserien "44 Fantastiske Steder for Børn". Til daglig er Roald direktør og stifter af den digitale tv-station Tellymo og tegner plakatkunst under pseudonymet Benjamin Noir. I fritiden er han formand for De Danske Disney-entusiaster og holder foredrag om kreativitet, medier og rejser. Tidligere har han lavet adskillelige prisvindende tv-programmer for bl.a. TV2, DR og TV3, arrangeret festivaller, åbnet et ungdomsgalleri, solgt bolcher og startet landets første fuldautomatiske døgnkiosk. I det private liv råder Roald over en lejlighed på Jordbærvej i København sammen med hans unge kone og deres to børn Nemo og Vega.
Roald beskriver sig selv som "et barn i et voksen-kostume" og er selv overrasket over at være afsenderen på en bog om modenhed. Mest fordi han holder meget af Coco Pops, Lego og romantiske tegnefilm.

    • Sideantal
      152
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Turbine
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Indbundet
    • ISBN/EAN
      9788740606478 / 9788740606478

Varen blev lagt i din kurv