De døde sjæles nat

De døde sjæles nat (Hæftet)

af Elsebeth Egholm

Onlinepris

299,95 kr.

Se om varen er på lager i din lokale Arnold Busck

Beskrivelse

Forlaget skriver:

Den 31. oktober, på de døde sjæles nat, mødes de levende og de døde på kirkegården ved midnat.

For Peter Boutrup sker der mere end det, da han en sen og regnfuld aften opsøger veninden Mys grav. Mys mor dukker op og vil have ham til at finde sin forsvundne søn, Magnus. Og næste dag bliver en ung nonne, Melissa, fisket op af voldgraven på det kloster på Djursland, hvor Peter arbejder som tømrer. Melissa er garroteret - en gammel spansk henrettelsesmetode - og Peter er den sidste til at se hende i live.

Samme sommer har minedykkeren, Kir Røjel, fundet en kasse med gamle knogler under dykning ved Kalø Vig. Det viser sig, at manden i knoglekassen også er blevet garroteret. For 60 år siden. Mens Peter leder efter Magnus og en sammenhæng mellem hans forsvinden og Melissas død, får politimanden Mark Bille Hansen til opgave at kæde knoglerne sammen med pigen i voldgraven - og jagten på sandheden sender ham et højst overraskende sted hen.

De døde sjæles nat er en roman om stjerner og vandbærere og om, at de stærke måske nok har magt, men ikke altid ret.

Om forfatteren

Elsebeth Egholm (f. 1960) er født og opvokset i Aarhus. Efter en årrække på Det jyske Musikkonservatorium tog hun uddannelsen som journalist og blev herefter ansat på bl.a. Berlingske Tidende. Senere valgte Elsebeth Egholm en freelancekarriere som journalist og forfatter, og hun debuterede i 1999 med romanen De frie kvinders klub. Siden har forfatteren udgivet en lang række bøger, og i 2002 udkom Skjulte fejl og mangler, den første i serien om journalisten Dicte Svendsen. I alt er der udgivet seks bøger i serien, og med Tre hundes nat fra 2011 har forfatteren taget hul på en variant af sin serie, hvor hun lader Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, være hovedperson, hvilket således også er tilfældet her med De døde sjæles nat.

Elsebeth Egholm har opnået status som en af Danmarks mest læste forfattere, og hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i en række lande, bl.a. Holland, Sverige, Norge, Italien og Frankrig, lige som serien om Dicte Svendsen pt. er ved at blive til en tv-serie på TV2 med Iben Hjejle i hovedrollen.

    • Sideantal
      420
    • Udgivelsesår
      2012
    • Udgave
      1
    • Oplag
      2
    • Forlag
      Politiken
    • Original sprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hæftet
    • ISBN/EAN
      9788740003765 / 9788740003765

Om forfatteren

Elsebeth Egholm

"Elsebeth Egholm skriver sig sikkert op i toppen som Danmarks ukronede dronning," skrev Jydske Vestkysten d. 20. maj 2008. Hun er dansk forfatter og født i 1960. ...

Se forfatterprofil

Anmeldelser

Lisbeth Maja
13/09-2012 - 23:07
Dejligt med en ny bog af Elsebeth Egholm
Peter Boutrup er tilbage igen.  Den 31 oktober opsøger han sent om aftenen Mys grav. Mys mor er også ved My´s grav, og hun vil have Peter til at finde Magnus, My´s lillebror, som er forsvundet. Dagen efter bliver en ung nonne fundet dræbt, Peter var den sidste, som så hende i liv...

Skriv anmeldelse