Beskrivelse

Forlaget skriver:

Ondskaben kender ingen grænser. 

Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver? 

Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

    • Sideantal
      401
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      4
    • Forlag
      Lindhardt og Ringhof
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hæftet
    • ISBN/EAN
      9788711543634 / 9788711543634

Om forfatteren

Michael Katz Krefeld

Michael Katz Krefeld er en dansk krimiforfatter, der bl.a. har skrevet "Før stormen", som indbragte ham Den Danske Krimiakademis debutantpris. Han er født i Nordsjælland og opvokset på den københavnske vestegn. ...

Se forfatterprofil

Varen blev lagt i din kurv