Beskrivelse

Forlaget skriver: På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. På bagsædet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening.

Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag og en uløselig gåde, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer  og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned  for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere.

Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt  uden for Fuerteventura? 

    • Sideantal
      519
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      3
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Politiken
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Paperback
    • ISBN/EAN
      9788740035490 / 9788740035490

Om forfatteren

Thomas Rydahl

Thomas Rydahl (født 1974) er en dansk forfatter og oversætter, som er uddannet fra Forfatterskolen i 1999. I 1992 vandt han Politikens og Gyldendals novellekonkurrence med novellen Forever Young. Han bor i Fredensborg nord for København med sin kone Pia Beck Rydahl og parrets to børn, Anthon og...

Se forfatterprofil

Varen blev lagt i din kurv