Beskrivelse

Forlaget skriver: I Magasins undertøjsafdeling får Julie øje på kvinden der ødelagde hendes liv. Hvad skal hun gøre? Lade som ingenting? Eller følge efter hende, hævne sig på hende - hævne sig fordi hun stjal Julies mand?

Samme aften er der vejfest i et villakvarter uden for København. De fire naboer, Julie, Beatrice, Asger og Casper kender ikke hinanden særlig godt, men ender ved samme bord. Og ud på de små timer betror Julie dem pludselig at hun har brugt dagen på at følge efter den kvinde der ødelagde hendes ægteskab. Og hun fotograferede hende. Mens hun havde sex med en fremmed mand inde i et prøverum. Julie viser de andre billedet. Alle er i oprør. Manden er ikke en hvilken som helst mand. Og hvad vil Julie bruge billedet til? Julie forsvarer sig: »Se på jer selv. Kender I måske ikke en person som I har lyst til at forfølge? En fra fortiden - en der har gjort jer ondt?« Ordene får lov at hænge i luften. De er nemme at afvise. Men ikke nemme at få ud af hovedet.

Forfølgerne er en historie om fire helt almindelige mennesker, der hver især indleder forfølgelsen af et andet menneske. Hemmeligheder dukker op, løgne bliver afsløret, skandaler ruller. Men hvad er det egentlig de leder efter? Hvad stiller de op med deres ny viden? Snart er de viklet ind i et net af intriger. Og muligheden for at trække sig ud, forsvinder i takt med at en uhyggelig sandhed langsomt begynder at åbenbare sig

Forfatterne:
A.J. Kazinski er pseudonym for forfatter og tidligere filminstruktør Anders Rønnow Klarlund og forfatter Jacob Weinreich.

A.J. Kazinski har tidligere udgivet de internationale bestsellere Den sidste gode mand (2010) og Søvnen og døden (2012). Den sidste gode mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den prestigefyldte franske pris, Prix Relay, i 2011.

    • Sideantal
      394
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Politiken
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hæftet
    • ISBN/EAN
      9788740014594 / 9788740014594

Anmeldelser

Lisbeth Maja
07/10-2014 - 17:56
Hæsblæsende og Nervepirrende!
Julie Kristensen er skolelærer og enlig mor til drengen Adam. Hun er vred og bitter over, at hendes eksmand Jens har forladt hende til fordel for en anden kvinde. Ved en tilfældighed møder Julie kvinden, som Jens forlod hende for, og drevet af tanker om hævn beslutter Julie sig for at følge efter...

Skriv anmeldelse

Varen blev lagt i din kurv