Beskrivelse

Forlaget skriver: »Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem.«

Sådan står der på det postkort Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe.

Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30´erne til i dag.

    • Sideantal
      381
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      2
    • Oplag
      8
    • Forlag
      Rosinante
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hardback
    • ISBN/EAN
      9788763805292 / 9788763805292

Varen blev lagt i din kurv