Beskrivelse

Forlaget skriver: Året er 1875. H.C. Andersen ligger for døden i villaen Rolighed på det gamle Østerbro med udsigt over Øresund. Et helt livs triumfer og smerte sløres af morfin, og Andersens liv passerer revy: Fra opvæksten i Odense over ungdommen i København til rejserne i Europa som tiljublet berømthed.

"Rejse i blåt" er en roman både om kunstneren og mennesket Andersen. En på én gang digterisk og kulegravende vision af geniet - den eksistentielt hjemløse og religiøst bundne Andersen. En mand, der er stadigt rejsende i tilværelsen og kunsten, og som finder sine forløsninger i en til tider feberagtig skabende aktivitet - og i sit møde med de blå bjerges Italien.

"Rejse i blåt" er oversat til 15 sprog og er af Københavns Hovedbibliotek nomineret til den prestigefyldte internationale Impac Prize.

"Dalager får Andersen til at leve, at blive forstået i sin genialitet på menneskelige præmisser. Dalagers roman om eventyrdigteren er stor kunst om en stor kunstner."
- Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"... et spændstigt H.C. Andersen-portræt ... konstruktionen dødsleje og erindring slår gnister."
- Mette Winge, Politiken

"Historien er fortalt med vemod og aftenlufte, sprød åbenhed og sky fortrolighed. Med en nervøs hudløshed, der aldrig bliver udleverende."
- Liselotte Wiemer, Weekendavisen

"... et værk af lysende skønhed ..."
- Angel Gurria-Quintana, Financial Times

"... et anerkendt mesterværk ..."
- Ian McMillan, BBC

    • Sideantal
      344
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      3
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Lindhardt og Ringhof
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hæftet
    • ISBN/EAN
      9788711462560 / 9788711462560

Om forfatteren

Stig Dalager

Stig Dalager er en dansk forfatter, der har 48 værker, fordelt på på alle tænkelige genrer; Poesi, prosa, drama og tv-spil, på sin (gode) samvittighed. Flere af værkerne er oversat til andre sprog, således kan der nævnes "Sarajevo-monologen "Jeg tæller timerne" som er opført i Wien...

Se forfatterprofil

Varen blev lagt i din kurv