Foto: Kennet Havgaard

Anna Grue

Født 1957


Om forfatteren

Anna Grue er en dansk krimiforfatter. Hun debuterede i 2005 med romanen ”Noget for noget” og fik samme år Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Anna Grue er født i Nykøbing Sjælland i 1957. Tre år efter da Anna Grues lillebror, Hans, blev født, flyttede familien til Randers, og ni år senere, i 1969, gik turen nordpå til Aalborg.


Anna Grue blev færdig som nysproglig student fra Hasseris Gymnasium i 1976, året efter fødte hun sønnen Rune, blev optaget på Skolen for Brugskunst (i dag Danmarks Designskole) og flyttede med sin daværende mand til København.


I 1981 fødte Anna Grue datteren Astrid og giftede sig med kunstmaleren Jesper Christiansen, som hun er sammen med den dag i dag. Uddannelsen i tegning og grafik ved Skolen for Brugskunst blev afsluttet samme år, og Anna begyndte at arbejde som layouter på Fogtdals Blade. I 1983 blev arbejdspladsen skiftet ud, da Anna Grue fik job som layouter for Bo Bedre. I 1986 arbejdede hun som tekstforfatter hos Christianshavns Reklamebureau, og året efter blev hun ansat som redaktionssekretær og forsideredaktør på B.T.


Endnu en søn kom til børneflokken i 1989. I 1991 startede Anna Grue magasinet Forældre & Børn og var chefredaktør de første otte år af bladets liv. Derefter blev hun ansat som redaktionschef på Ugebladet Søndag i 1999, og i 2001 var Anna Grue igen involveret i etableringen af endnu et blad, denne gang Bazar, som hun var chefredaktør for i fire år. Anna Grues sidste bladprojekt var Vi med Hund.


Herefter begyndte Anna Grue at skrive romaner. Hendes debut, ”Noget for noget” udkom i 2005, og siden 2007 har Anna Grue været forfatter på fuld tid. Efterfølgeren, "Det taler vi ikke om", udkom i 2006, og i 2007 udkom første bind i serien om privatdetektiven Dan Sommerdahl


Privat bor Anna Grue på Amager sammen med manden Jesper Christensen og deres hunde.


    • Fulde navn
      Anna Grue
    • Født
      1957
    • Debutbog
      Noget for noget
    • Kendt for
      Sine krimier
    • Aktuelle priser


Varen blev lagt i din kurv