Foto: Unknown

Dennis Jürgensen

Født 03. 02. 1961


Om forfatteren

Dennis Jürgensen er bedst kendt som ungdomsforfatter, men han har også skrevet bøger, som henvender sig til det ældre publikum.

Dennis Jürgensen er født og opvokset i København. Som barn boede han i Brønshøj, og i dag er han bosat i Rødovre. I skolen fik han altid dårlige karakterer i dansk stil, fordi han ifølge sin lærer misforstod emnet. I 1978 forlod Dennis Jürgensen folkeskolen uden større lyst til at tage en uddannelse eller arbejde på den traditionelle måde. Han ledte efter et job, hvor han kunne sidde derhjemme og eventuelt møde på arbejdspladsen, når det passede ham. Dennis Jürgensen begyndte at skrive bøger og forsøgte at få dem udgivet. De første tre år gik op ad bakke. Han skrev flere bøger, sendte dem ind til flere forskellige forlag, men han fik kun afslag. I 1981 kontaktede han Forlaget Tellerup, der viste interesse for et af hans værker, og samme år udkom debutbogen, "Kærlighed ved første hik".

Dennis Jürgensen har gennem mere end 30 år udgivet bøger på Forlaget Tellerup og listen tæller mere end 50 udgivelser. Han har skrevet bøger i næsten alle genrer. Han har skrevet om krimi, kærlighed og realisme. Men han har en særlig passion for fantasy, science fiction og horror – eller en blanding af de tre.



Dennis Jürgensen har gennem mere end 30 år udgivet bøger på Forlaget Tellerup og listen tæller mere end 50 udgivelser. Udover at skrive bøger har han lavet manuskripter til fire spillefilm "Sidste time", "Mørkeleg", "Kærlighed ved første hik" og "Bag det stille ydre". Han har også skrevet flere noveller i diverse genrer og artikler om film.

I dag er Dennis Jürgensen en kendt forfatter i Danmark. En undersøgelse blandt 12-18-årige børn har vist, at 9 ud af 10 vidste, hvem han var. Hans fanklub har også omkring 1.000 medlemmer. Besøg fanklubben her


    • Fulde navn
      Dennis Jürgensen
    • Født
      03. 02. 1961
    • Debutbog
      Kærlighed ved første hik
    • Kendt for
      Sine bøger i fantasy-, science fiction- og horrorgenren
    • Aktuelle priser


Varen blev lagt i din kurv