Om forfatteren

Gorm Vølver har siden 1990, sammen med Ole Rasmussen, været redaktør på Politikens  'At Tænke Sig', også kendt som ATS. ATS tager alt fra politiske partier og personligheder til dronningen, sportsstjerner og reality-stjerner under satirisk behandling. 


Bøgerne "Håndbog for halvgamle mænd" og "Halvgamle mænd i deres bedste alder" har Gorm Vølver skrevet sammen med journalistkollagen Bjarne Schilling. I bøgerne får de to forfattere afløb for deres egen brok. De er bl.a. trætte af at folk ikke længere kan kende forskel på 'lægge' og 'ligge', og at gamle vendinger som 'Jeg fik en klump i halsen' pludselig kan blive til 'Jeg fik en klump i maven', uden at nogen studser derover. 


Gorm Vølver og Bjarne Schilling har dog brok til overs for andet end sproglige fejl. De brokker sig over de graffitiovermalede S-tog der i myldretiden er så fyldte, at man må stå som sild i tønde. Og de brokker sig over andre folk som brokker sig. Devisen er at man altid kan finde noget at brokke sig over, og skulle man løbe tør for emner, så er bøgerne om de gamle, gnavne mænd fuld af forslag. 


Gorm Vølver er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1977. Før han i 1987 fik job ved Politiken, var han ansat ved Kolling Folkeblad og Sjællands Tidende. I 2006 blev han sammen med sin medredaktør på ATS, Ole Rasmussen, indstillet til en Cavlingpris som de dog ikke vandt.


Gorm Vølver har en passion for klassiske biler, og han har sammen med skuespilleren Søren Østergaard skrevet bogen "Biltosser". 


    • Fulde navn
      Gorm Vølver
    • Født
    • Debutbog
    • Kendt for
      ATS - 'At Tænke Sig'
    • Aktuelle priser
      Dansklærernes Pris, sammen med Ole Rasmussen, 1997




Det bliver der sagt...


04/03-2013 - 06:51
0 kommentarer
Selvhjælp til halvgamle krager (deres mænd har fået)

Først handlede det om halvgamle mænd (udg. 2010). Så kom de halvgamle mænd i deres bedste alder (udg. 2012).

Varen blev lagt i din kurv