Foto: Jacob Nielsen

Jesper Wung-Sung

Født 23. maj 1971


Om forfatteren

Jesper Wung-Sung er dansk forfatter og foredragsholder, og han er især kendt for sine børne- og ungdomsbøger. I 2017 slog han for alvor sit navn fast som også voksenbogsforfatter, da han tog både anmeldere og læsere med storm med "En anden gren", der er historien om Jespers egen oldefar og oldemor - fortalt i romanform.


Jesper Wung-Sung debuterede som forfatter i 1998 med novellesamlingen "To ryk og en aflevering", der blandt andet indbragte ham Bogforums Debutantpris. Siden er det blevet til et hav af både børne- og ungdomsbøger, og enkelte romaner til det voksne publikum. 


Jesper Wung-Sung er opvokset i Svendborg og blev student fra Svendborg Gymnasium i 1992. Siden studerede han litteratur, engelsk og dansk på Københavns Universitet. Debutværket "To ryk og en aflevering" blev i 2003 filmatiseret til ungdomsfilmen af samme navn, hvortil Jesper Wung-Sung selv var med til at skrive manuskriptet. 


Flere af Jesper Wung-Sungs bøger er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og USA, og ungdomsromanen "En-To-Tre-NU" har desuden i mange år været blandt de mest læste bøger i de ældste klasser på de danske skoler. Bogen blev til ungdomsfilm i 2016 og vandt Blockbusters Publikumspris ved Robert-uddelingen i 2017. 


Jesper Wung-Sung har altid vidst, at han en dag ville fortælle historien om sine oldeforældre, men han har ikke vidst helt hvordan. I maj 2017 udkom børnebogen "Lynkineser", der er et tilbageblik på Jespers egen opværkst og en skildring af de udfordringer, der følger med, når man ikke altid passer ind i systemerne. 


Jesper Wung-Sungs kinesiske oldefar, San Wung-Sung, kom til Danmark i 1902, hvor han blev udstillet i Tivoli som en del af den Kinesiske Landsby. I denne periode havde man i Tivoli flere forskellige mennekseudstillinger, hvor man viste mennesker fra forskellige dele af verden. I København forelskede San sig i den smukke unge Ingeborg, der ligeledes forelskede sig hovedkuls i den fremmede og anderledes San. I "En anden gren" fortæller Jesper Wung-Sung historien om de to elskende, der må igennem alle tænkelige forhindringer for at kunne leve sammen. Det er en vigtig og nærværende fortælling om kærlighed og om at følge sit hjerte - også selvom familien og samfundet er imod. 


    • Fulde navn
      Jesper Wung-Sung
    • Født
      23. maj 1971
    • Debutbog
      2 ryk og en aflevering
    • Kendt for
      Én-to-tre-NU! En anden gren
    • Aktuelle priser
      1998: BogForums Debutantpris
      2000: Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat
      2002: Kulturministeriets Børnebogpris’ Æresliste
      2006: Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards pris
      2010: Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger
      2011: Danmarks Skolebibliotekarers børnebogspris
      2015: Nomineret til Nordisk Råds Pris for Børne- og Ungdsomslitteratur




Events


Side om side i Arnold Busck Købmagergade

I de stemningsfulde omgivelser på Købmagergade vil der blive lagt op til samtale, diskussion og fortælling, når forfattere, debattører, interviewere og besøgende mødes SIDE OM SIDE på 1. sal. Hvert arrangement er bygget op omkring et tema eller en aktuel udgivelse, som danner rammen for en hyggelig og inspirerende aften.

Klik på banneret for at se mere. 

 

GRATIS MINIFOREDRAG MED JESPER WUNG-SUNG

Tid:
tir, 12/12/2017 - 19:15 to 20:45
Sted:

Tirsdag den 12. december,
kl. 19.15-20.45
Arnold Busck Boghandel
Hjørring
Gratis, alle er velkommen

Kom til miniforedrag med Jesper Wung-Sung tirsdag den 12. december kl. 19:15 - 20:45 hos Arnold Busck. Gratis billetter kan afhentes hos Arnold Busck i Metropol Shoppingcenter. 

Forlaget skriver om bogen:

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej. I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen. San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.



Varen blev lagt i din kurv