Foto: Ukendt

Leif Davidsen

Født 25.07.1950


Om forfatteren

Leif Davidsen er en dansk forfatter og journalist, der er kendt for bøger som ”Den sidste spion”, ”Den russiske sangerinde” og ”Den serbiske dansker”. Fra 1984–1988 var han DR’s korrespondent i Moskva, og samme år som opholdet i Rusland begyndte, romandebuterede Leif Davidsen med ”Uheldige Alliancer”, som foregår i Spanien efter Francos død. Derudover har Leif Davidsen skrevet rejsebøger fra sine ophold rundt omkring i Europa og novellesamlinger.


Leif Davidsen er født og opvokset på Fyn, og allerede fra han var ganske ung, har han haft forfatterdrømme, hvilket fik ham til at sende lyrik til tidsskriftet, Hvedekorn. Leif Davidsen debuterede i 1973 med digte i omtalte tidsskrift.

Ved siden af forfattervirket, uddannede Leif Davidsen sig til journalist. Det mener han selv har givet romanerne et litterært råstof.


I 1980 åbnede en rejse til Moskva Leif Davidsens øjne for thriller-genren. Romanen "Uhellige alliancer" (2001) føltes i skriveprocessen, som den helt rigtige måde, at skrive på for Leif Davidsen. Forfatteren ville skrive om politiske og historiske sager.


I løbet af sin karriere er Leif Davidsen blevet tildelt Læsernes Bogpris, De Gyldne Laurbær, Glasnøglen for årets krimi i Skandinavien, den franske Prix littéraire de la Bordelaise de Lunetterie og De Frankofone landes Ambassadører i Danmarks Litteraturpris.


Uddrag af interview fra Bogmagasinet med Leif Davidsen:


“Der sætter jeg aldrig mine ben igen!” Sådan sagde Leif Davidsen efter sin første rejse til Moskva. Men han blev klogere – også klogere end de fleste, når det gælder vores store nabo i Øst. I sin nye bog, ”Patriarkens hændelige død”, øser han igen af sin viden om det land, der på mange måder er blevet hans skæbne. Ikke mindst som forfatter.


”Jeg bruger krimien som motor til at fortælle om et samfund, i dette tilfælde Danmark, men også Rusland og Sovjetunionen. Jeg er ikke så interesseret i opklaringen, men i vejen fra forbrydelsen til opklaringen. Omvendt synes jeg, det er at snyde på vægten, hvis man skriver en roman og så klistrer et eller andet plot på. Det skal også være en kriminalroman, der overholder spillereglerne.”


Læs hele interviewet med forfatteren i Bogmagasinet her



    • Fulde navn
      Leif Davidsen
    • Født
      25.07.1950
    • Debutbog
      Uheldige alliancer
    • Kendt for
    • Aktuelle priser
      Europabevægelsens Litteraturpris 2011 for sit samlede forfatterskab




Det bliver der sagt...


12/03-2013 - 10:49
0 kommentarer
Vi har en fest med Leif Davidsen i Butikken

Forleden var jeg som sædvanlig, ret tidlig på færde i Butikken.

Varen blev lagt i din kurv