Foto: Gyldendals billedarkiv

Ole Lund Kirkegaard

Født 29. 07. 1940


Om forfatteren

Ole Lund Kirkegaard var en dansk børne- og ungdomsbogsforfatter. Han bøger er meget populære, og flere generationer har haft stor glæde af bøger som "Gummi-tarzan", "Hodja fra Pjort" og "Otto er et næsehorn".


Ole Lund Kirkegaard voksede op i Skanderborg og blev i 1959 student fra Aarhus Katedralskole. Efterfølgende begyndte han på læreruddannelsen og var færdiguddannet i 1963. Som lærer brugte Ole Lund Kirkegaard ikke kun børnenes fantasi og humor som et pædagogisk redskab, men også som løftestang for et af dansk litteraturs mest lysende og læste forfatterskaber – han begyndte nemlig at skrive bøger.


I 1966 udskrev Politiken en konkurrence, som Ole Lund Kirkegaard vandt med novellen ”Dragen”. I forlængelse heraf blev han opfordret til at fortsætte skriveriet, og i 1967 udkom hans først bog til børn ”Lille Virgil”. Bogen blev fulgt op af flere, og Ole Lund Kirkegaard blev hurtigt en populær forfatter.


I 1977 stoppede Ole Lund Kirkegaard som lærer for at skrive på fuld tid. For ikke at miste kontakten med børnene, hans primære læsere, rejste han rundt i landet og holdt foredrag. Han begyndte at drikke mere, og en aften i 1979, efter et foredrag på en kro, faldt den fulde Ole Lund Kirkegaard om i sneen på vejen hjem og frøs ihjel. Ole Kirkegaard var far til to døtre.


Ole Lund Kirkegaard modtog flere priser for sine bøger, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris i 1969 for bogen “Albert”. Flere af hans bøger, f.eks. “Gummi-Tarzan” er filmatiseret, og “Hodja fra Pjort” er sat op som musical med musik af Sebastian. “Gummi-Tarzan” blev i 2005 optaget i Kulturkanonen. Gummi-Tarzan måtte senere, pga. Edgar Rice Burroughs eneret til navnet Tarzan, skifte navn til Gummi-tarzan med lille t og er efterfølgende sat op som musical af Morten Mathiesen.


    • Fulde navn
      Ole Lund Kirkegaard
    • Født
      29. 07. 1940
    • Dødsdato
      24. 03. 1979
    • Debutbog
    • Kendt for
    • Aktuelle priser


Varen blev lagt i din kurv