Foto: Robin Skjoldborg

Sissel-Jo Gazan

Født 1973


Om forfatteren

Sissel-Jo er født i Aarhus i 1973. Som 5-årig tog hun med sin mor ud at sejle på Middelhavet i tre år. I den periode begyndte Sissel-Jo Gazan at skrive om, hvad hun så og oplevede. Beskrivelserne sendte hun hjem til familie og venner i Danmark, og siden opholdet på Middelhavet har Sissel-Jo Gazan brugt skriften til at reflektere over verden og tingenes tilstand. 


Rejser og udenlandsophold har altid været en del af Sissel-Jo Gazans liv, og hendes første roman, "Når man kysser i august", blev skrevet under et længere ophold i Lissabon. Andre af hendes bøger er forfattet i Filippinerne, i Hamburg, London og i Berlin, hvor hun i dag er bosat. 


De mange rejser og udenlandsophold har sat sit spor i Sissel-Jo Gazan, og den store verden og rodløsheden er drivkraften i hendes romaner om mennesker, der mødes på tværs af grænser.


I 2004 blev Sissel-Jo Gazan færdig som biolog fra Københavns Universitet med et speciale om dinosaurer. Specialet blev udgangspunktet for bestselleren "Dinosaurens fjer" (2008), som indbragte hende DR's romanpris. Siden har Sissel-Jo Gazan blandt andet skrevet "Svalens graf" (2013) og "Blækhat" (2017), der tager læseren med til Berlin i sporet på den fiktive street artist Blækhat. 


Sissel-Jo Gazan har en stor kærlighed til Berlin, og særligt i "Blækhat" mærkes denne kærlighed og fascination til byen og dens mangfoldighed. Kærligheden til Berlin er desuden blevet til rejsebogen "Vi elsker Berlin" (2015) , hvor Sissel-Jo Gazan tager os med rundt til alle sine yndlingssteder. 


    • Fulde navn
      Sissel-Jo Gazan
    • Født
      1973
    • Debutbog
      Når man kysser i august
    • Kendt for
    • Aktuelle priser
      DR's romanpris, 2008


Varen blev lagt i din kurv