Foto: Erik Smedegaard 2010

Tom Buk-Swienty

Født 19. 07. 1966


Om forfatteren

Tom Buk-Swienty er forfatter, journalist og lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Hans seneste udgivelser er den anmelderroste "Slagtebænk Dybbøl" som udkom i 2008 og som indtil videre er solgt i over 25.000 eksemplarer.


"Slagtebænk Dybbøl", der blev kåret som Årets historiebog 2008, er en medrivende dokumentarisk beretning om Danmarks krig mod to tyske stormagter, Preussen og Østrig, i 1864. Det er en beretning om vejen til Dybbøl og om det politiske spil i København og Berlin under krigen. Men først og fremmest er det en fortælling om de soldater, officerer, feltlæger og krigskorrespondenter der oplevede krigen og det blodige slag den 18. april 1864.


Tom Buk-Swienty har skrevet en opfølger til "Slagtebænk Dybbøl" der handler om slaget på Als den 29. juni 1964. Den bog har fået titlen "Dommedag Als". Bogen handler om Danmarks endegyldige nederlag til de tyske stormagter. Den blodige preussiske erobring af Als den 29. juni er hidtil blevet så godt som fortrængt i dansk historieskrivning selv om slaget i dramatik ikke står tilbage for stormen på Dybbøl den 18. april 1964.


Tom Buk-Swienty er ligeledes kendt for biografien "Den ideelle amerikaner" om den legendariske dansk-amerikanske journalist og fotograf Jacob A. Riis. Bogen udkom i 2005.


Derudover har han udgivet bøgerne "Amerika Maxima – Et dansk roadtrip igennem Clintons USA" i 1999, "Det sidste hus på prærien" i 2006 og "Jacob A. Riis: Ren kjærlighed kan jo aldrig dø" i 2007.


I mere end 10 var Tom Buk-Swienty Weekendavisens USA-korrespondent, og han var derfor bosat i New York. I 2002-2003 var han fellow ved Center for Writers and Scholars på New York Public Library.


    • Fulde navn
      Tom Buk-Swienty
    • Født
      19. 07. 1966
    • Debutbog
      Overblik
    • Kendt for
      Slagtebænk Dybbøl: 18. april 1864: historien om et slag
    • Aktuelle priser




Det bliver der sagt...


09/07-2013 - 14:23
0 kommentarer
Tom Buk-Swienty på vej med nyt!

Udkommer september 2013

Varen blev lagt i din kurv