Foto: Unknown

Viggo Madsen

Født 1943


Om forfatteren

Forfatter Viggo Madsen er 1943 født i Esbjerg, men tilbragte ungdomsårene i København og har været en slags no-where-man: masser af skiftende adresser mellem husvildeboliger og slumkvarterer i barndommen.

Han har 5. klasses afgangseksamen fra Oehlenschlägers Skole, herfra optagelse i mellemskole og gymnasium på Vestre Borgerdyd (Helgolandsgade). Senere blev han bibliotekarelev ved Lemvig Centralbibliotek med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole 1966.

Siden 1971 har teltpælene været plantet dybt i en udkant af Odense, som i tidens løb er blevet omringet af byen og har arbejdet i næsten 28 år som bibliotekar på Vollsmose Bibliotek.

Viggo Madsen har siden debuten med BRANDMAND PÅ TO HJUL, l966, Arena, udgivet ca. 34 bøger, overvejende digtsamlinger, men han har også skrevet børnebøger og prosabøger.

Viggo Madsen har da også udgivet 3 musik-cd'er med Boffel Band, plus det løse, og så har han deltaget i, og repræsenteret Danmark i adskillelige internationale arrangementer og træf for forfattere, blandt andet Waves of the Baltic Sea i 1992, Waves of the three Seas i 1994, Fellow of the Cambridge Seminar i 1996,The First Round Table of European Poetry i Helsinki i 1997 og The Second Round Table of European Poetry der fandt sted i Maastricht i 1999.

Viggo Madsen har modtaget flere legater og priser, og han er medlem af Dansk Forfatterforening og Jyllands Forfattere.


    • Fulde navn
      Viggo Madsen
    • Født
      1943
    • Debutbog
    • Kendt for
    • Aktuelle priser


Varen blev lagt i din kurv