Den store angst

Bogmagasinets mangeårige skribent Flemming Andersen anmelder ”Og den store flugt”. 

Derude i virkeligheden er de fleste vistnok meget godt tilfredse med deres liv. De fleste er alle dem, for hvem det moderne samfund fungerer, de har deres karrierer, de tjener penge nok, og de føler en stor tilfredsstillelse i bekræftelsen ved at have travlt, ved at være efterspurgte. Man kan ikke bebrejde dem det, tværtimod, selv om mange opfatter det som om, at de kun tænker på sig selv, deres familie og karriere. Trods alt er det en af de mest basale selvopholdelsesdrifter her i verden.

Men så er de alle de andre. Alle dem for hvem det hele giver stadig mindre mening, de, der får stress i mere eller mindre diagnosticerbar grad, de, der ikke kan få pengene til at slå til, de, der ikke kan holde ud at gå i Bilka – på en måde alle de anfægtede. Alle de sygdomsramte, alle kunstnertyperne, alle de udstødte og de fattige. Alle dem for hvem karrieren, livet, samfundet og/eller verdens gang bliver en byrde.

Jeg har netop læst Andrea Hejlskovs nye bog ”og den store flugt”, og den er kommet lidt bag på mig, heldigvis. Som professionel bogmand læser man en masse bøger, og det er de færreste, jeg læser til ende. Langt de fleste orienterer jeg mig blot i for at mærke sproget, stemningen og holdbarheden. Det bevirker at mange bøger bliver lagt til side med en vis overbærenhed, godt forsøgt osv. Dér havde jeg også regnet med at placere Andrea Hejlskov, for jeg har læst et par ting af hende før, og jeg har det svært med den slags tekster, der er meget intime og åbenhjertige, hele nutidens bølge af ”Her er mit liv”-bøger og -blogs. Måske fordi der er så meget selvpromovering, dårligt sprog og Gajolæske-visdom i dem. Det er ofte overflade camoufleret som indsigt.

Men i Andrea Hejlskovs nye bog fungerer åbenhjertigheden. Ingen forstillelse her. Man tror hende, når hun skriver, at det i virkeligheden mest var angst, der fik hende, manden og deres fire sammenbragte børn i alderen 1-16 år til at forlade samfundet for at blive nybyggere i Langtbortistan-Sverige, i en eller anden udørk tæt på grænsen til Norge. Angst for hvad der sker med dem i nutidens Danmark, hvor de åbenlyst ikke passer ind, heller ikke selv om de prøver at flytte til Mors. Samfundet flytter naturligvis med, ikke mindst angst for den store økokatastrofe, ikke som en apokalypse, mere som en snigende forværring af menneskets vilkår globalt set.

Ægtheden i Andrea Hejlskovs bog træder hurtigt frem, når hun i begyndelsen af bogen refererer til sine tidligere posts på en blog. Hun erklærer, ikke videre frejdigt, nærmest lidt undskyldende, at det var om ikke løgn, så heller ikke sandheden. Nærmest en slags selvopholdelse, en offentlig peptalk til sig selv, og det passer meget fint ind i det billede, jeg havde af hende, før jeg gik ombord i ”og den store flugt”. Så lige dér får hun mig, hvis man kan sige det på den måde, lige dér tror jeg på hende. Og da familien er på vej til Sverige for at bosætte sig i en lille hytte, er der et spørgsmål, der dukker op igen og igen; det bliver en slags negativt mantra: ”Må man det?” lyder spørgsmålet, og her forener al angsten sig: Må man virkelig melde sig ud af samfundet på den måde, som denne familie gør? Det er både angsten for fremtiden, men også al den fremmedhed og angst for det, de har lagt bagude, det samles her.

Andrea Hejskovs beretning er naturligvis beretningen om hende selv. Men det er også beretningen om manden og de fire børn, som vi efterhånden lærer at kende. I særlig grad blev jeg berørt af hendes billede af ægtefællen Jacob, der tydeligvis er en mand på sammenbruddets rand. For så vidt kan man sagtens læse bogen som en kærlighedserklæring til ham, et forsøg på at redde den elskede fra det totale forlis. Han er om nogen fortabt i den civilisation, vi har opbygget her i Danmark anno nutiden. Og når de to store børn villigt giver afkald på civilisationen med al dens teknologibaserede dimsedutter, skyldes det, at de udmærket kan se forliset forude, hvis der ikke sker noget drastisk.

For nemt er det vitterligt ikke at sige den moderne verden ret farvel – og ret goddag til et efterår og en meget lang vinter i en lille hytte i Sverige, hvor projektet er at bygge et egentligt hus, som de alle kan være i.  Et enkelt billede er vel nok: Seks mennesker forsamlet på 16 kvadratmeter i 20 graders frost uden elektricitet. For hulen da – hvor kommer de tæt på hinanden på godt og ondt. Der er magiske øjeblikke, hvor det hele giver mening, men i bogen er der langt flere sindsoprivende øjeblikke, hvor familiemedlemmer er ved at rive ørerne af hinanden. Det er hjerteskærende i ordets egentlige betydning, og Andrea Hejlskov stikker ikke noget under stolen.

”Og den store flugt” er også en bog om at blive klogere undervejs, den er ikke kalkuleret fra en forfattervinkel, der genfortæller en svær periode, hvor fortælleren nu er blevet klogere og kan se det hele ovenfra. Den er et vidnesbyrd, en sammenskrevet dagbog – deraf ægtheden. Der er ikke noget autofiktionsshit og identitetsleg her. Det er blodig alvor.

”Og den store flugt” er lykkeligt befriet for løftede pegefingre. Familien Hejlskov har tydeligvis en opfattelse af civilisationen som en fremadskriden mod den store økokatastrofe, men det bliver blandet sammen med Hejskovs egen frygt for familiens sammenbrud, og det er ikke godt at sige, hvor det ene begynder, og det andet ender. Det er én stor pærevælling af angst og overlevelsestang, der samles på disse 16 kvadratmeter og gradvis finder både forløsning og tilbageslag.

Man kan læse bogen som en advarsel: Så svært er det at sige farvel til langt det meste af den moderne verden. Intet er pakket ind i denne bog. Men man kan også læse den som en klassisk udviklingshistorie: De gik grueligt meget igennem, men sejrede til sidst. Men måske især som et svar på Andrea Hejskov eget spørgsmål: Fik de bugt med den store angst? Til dels, ja. De blev i hvert fald meget klogere på dens bestanddele. Bogen ligger der, og den er åben som et godt stykke klassisk musik, som alle kan lægge deres tolkninger og liv ind i. Det er dens store styrke.

Flemming Andersen er redaktør og kommunikationsrådgiver med egen blog - find den her!

Find Andrea Hejlskovs bog "og den store flugt" her.

Varen blev lagt i din kurv