Hvad er Magic-game-day?

Game-Day er en form for turnering, hvor man selv skal have et deck med hjemmefra. Det format, man spiller til Game-Day, er altid standard. Det vil sige, at de kort, du har i dit deck, skal være tilladt i formatet Standard.

Til Game-Day spiller man runder efter deltagerantal. En runde er bedst af 3 spil, hvor man har 50 min til at blive færdig med kampen.

Efter de indledende runder går de 8 bedste spillere videre til elimineringsrunden eller play-off, om man vil (top 8).

Til Game-Day får hver deltager et full-art promokort (et promokort er et Magic-kort, som enten er påtrykt en dato eller på anden vis er unikt). Til top 8 er der et foil full-art promokort, og til vinderen er der yderligere en fed spil-måtte (playmat).

Hvad er et standard-deck?

For at et deck skal være et standard-deck, må det kun bruge kort, der er tilladte i standard-formatet.

Hvilke kort, der er tilladte i standard, skifter ofte, da det er introduktionsformatet til Magic. Hver gang der udkommer en ny serie, bliver den som udgangspunkt tilladt i standard, og serier (sæt) udgår af standard hvert efterår, når efterårsserien udkommer.

F.eks. er følgende serier i standard lige nu (28-08-2017):

Battle for Zendikar, Oath of the Gatewatch, Shadows over Innistrad, Eldritch Moon, Kaladesh, Aether Revolt, Amonkhet og Hour of Devastation.

Til efteråret vil Battle for Zendikar, Oath of the Gatewatch, Shadows over Innistrad og Eldritch Moon ikke længere være i standard. Tilgengæld vil Ixalan så være en del af det nye standard. 

Sæt som Modern Masters og Eternal Masters må ikke spilles med i standard.

Et standard-deck skal yderligere være på minimum 60 kort, med et sideboard på maks 15 kort.

Et sideboard er kort, man har forberedt til at kunne supplere sit deck med undervejs. Det er ofte kort, der er lidt for specifikke at have i sit deck, men er gode at have adgang til, skulle man spille mod de kort, de er gode imod. Man må først bruge sit sideboard efter første kamp i hver runde.

Se hvilke butikker, der holder events, og  vores udvalg af Magic her >>

 

Gå tilbage til siden om Magic>>

Varen blev lagt i din kurv