Hvad er Magic pre-release?

Pre-release er en magic-turnering, hvor man får lov at spille med kort fra det nye magic-sæt en uge inden, det udkommer!

En pre-release er den mest begyndervenlige turnering, der findes inden for magic. Da man spiller med nye kort, er det en mere afslappet atmosfære end andre turneringer. Det kan derfor klart anbefales at tage til pre-release, også som sin første turnering.

Til selve pre-releasen får man 6 booster packs magic-kort af den nye magic-serie. Hvis det er anden serie i en ”blok”, er det 4 nye boosters og 2 af det første sæt i blokken.

Man åbner de 6 booster packs og skal så bygge et deck på 40 kort. Det er tilladt at tilføje så mange ”basic-lande”, man har lyst til.

At spille magic på denne måde er kendt som at spille ”sealed”. Et normalt Sealed deck består af 17-18 lande, 14-20 Creatures og resten magier af den ene eller anden slags.

Pre-release er en rigtig fed oplevelse. Man prøver de nye kort af samtidigt med, at man måske prøver sin første turnering.

 

Gå tilbage til siden om Magic>>

Varen blev lagt i din kurv