Mød Anne Sofie Hammer i Arnold Busck i Valby

Mød Anne Sofie Hammer
Lørdag 7. oktober
Klokken 11.00 - 12.30
Arnold Busck Valby

Lørdag d 7. oktober får vi besøg af Villads fra Valby's mor, Anne Sofie Hammer, i anledningen af, at hun er aktuel med to nye bøger: "Villads fra Valby taber en tand" og "Magda vil selv bestemme".

I "Villads fra Valby taber en tand" skal Villads på museum med klassen. De skal lære om gamle dage, men i museumsbutikken ser Villads verdens sødeste tøjhund, og han er helt sikker på, at det er lige præcis sådan en tøjhund, hans lillesøster ønsker sig til sin fødselsdag. Bare Villads havde haft nogle penge, så han kunne købe tøjhunden til hende. Men det har han jo ikke. Til gengæld har han en rokketand. Og det har Yussef også. Og - VUPTI - så har Villads også en idé!

I "Magda vil selv bestemme" møder vi den fantasifulde og viljestærke Magda, som har en helt særlig evne til at stille spørgsmål ved de fleste ting, de voksne siger - og ofte ender med at få det præcis, som hun gerne vil have det. Magda er også kendt fra billedbogen Hjemme hos mor får jeg altid sushi.

Lørdag, oktober 7, 2017 - 11:00 to 12:30
Din kurv
0
Varen blev lagt i din kurv