Anmeldelser

af Line Kyed Knudsen
129,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[5.00]

Eventyrligt fortalt

af Marlene | 26/09/2017

Pigerne fra Nordsletten udkom for første gang i 2003 og de fire bind det blev til, blev en stor succes for læsehungrende børn. Bøgerne har efterhånden været ude af boghandelen i en del år, men nu er serien langt om længe vendt tilbage og så med nye forsider og tilmed også et femte bind, som udkommer i 2018. Forfatteren er Line Kyed Knudsen og faktisk havde hun allerede fundet på historien i fjerde klasse, hvor hun skrev noget af den som fristil. Den første bog hedder Prinsen og handler om tre børnehjemspiger, der flygter fra deres børnehjem og den grusomme forstanderinde frk. Høegh. Pigerne flygter ud i skoven, hvor de møder en vaskeægte prinsesse, der dog opfører sig som alt andet! Prinsessens far, Kong Platonius, adopterer de tre piger og fortæller dem, at de aldrig må tale om det børnehjem de kommer fra. Men det er svært med hemmeligheder og pigerne vil frygtelig gerne vide, hvem deres rigtige familier er. De begiver sig derfor ud på en eventyrlig og farefuld færd for at finde ud af, hvem de egentlig er. Historien er helt forrygende! Den er utrolig stemningsfuld og spændende, sågar lidt uhyggelig. Det er et vidunderligt eventyr med fart over feltet og de fire piger går grueligt meget igennem på deres rejse. Fortællerglæden siver ud af siderne, der vender sig selv og venskabet mellem de fire vidt forskellige piger er ren hyggelæsning! En kanongod historie, der kan læses højt fra 7-8 år til dem, der kan lide et rigtigt spændende eventyr.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

af ROBIN HOBB, Robin Hobb
299,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[4.00]

Helt igennem vidunderlig fantasy

af Marlene | 26/09/2017

Åh, hvor har jeg dog glædet mig til at fortsætte i serien om bastarden Fitz, der blandt andet bliver oplært i snigmordets kunst. Og jeg blev IKKE skuffet, da jeg gik igang med Kongelig Snigmorder! Jeg er simpelthen blevet en kæmpefan af Robin Hobb og hendes helt igennem vidunderlige fortælling, der for mig, vækker mindelser til både Ringenes Herre og George R.R. Martins A Song of Ice and Fire. Faktisk udkom Snigmorderens Lærling et år før Kampen om Tronen - nemlig i 1995 og hvis de filmatiserede Robin Hobbs bøger, så tror jeg de kunne få lige så stor succes som HBO's hit tv-serie. Farseer-serien er lige så hyggelig, som Ken Folletts Jordens Søjler, som jeg også blev mindet om - dog kun i stemningen. Jeg elsker bøger med et historisk præg. Gamle støvede borge, oplyst af tællelys, med ild i kaminerne og det store køkken, hvor tyendet og staldkarlene spiser, med ølsjatter på bordene og kæmpe kogegryder med sammenkogte retter og alle de forskellige lugte fra urter, mennesker og dyr. Jeg elsker også bøger med magi og den her serie har masser af det! Der er Evnen, som gør at man kan kommunikere over store strækninger og manipulere med folks følelser. Sansen, som gør at man kan knytte et stærkt telepatisk bånd med dyr. En magi, som folk frygter og som ses for noget unaturligt og dyrisk. Og så er der den mystiske smedemagi, som bliver lavet af de frygtindgydende rødskibspirater hver gang de angriber en landsby. Rødskibspiraterne plyndrer ikke. De angriber, slår ihjel og 'smeder' de overlevende - de flår menneskeligheden ud af folk og efterlader folk uden samvittighed og empati. Jeg har igen været rigtig godt underholdt i denne toer, hvor Fitz, som enhver teenager, har lidt svært ved at koncentrere sig om rænkespil og kongens skrantende helbred. Fitz er nemlig blevet forelsket til op over begge ører. Alt imens Farseer borgens intriger og løgne bliver større og større og rødskibspiraterne kommer tættere og tættere på. Det er en vaskeægte pageturner og slutningen var ganske forfærdelig. Oversættelsen af det sidste bind kan kun gå for langsomt!

Vil du anbefale til en ven?

Nej

af Colson Whitehead
249,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 2 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[4.00]

Den Underjordiske Jernbane

af Marlene | 26/09/2017

Siden Den Underjordiske Jernbane udkom på engelsk i 2016, har den gået sin sejrsgang verden over. Amerikanske Colson Whitehead har vundet et hav af priser for sin ekstremt barske roman om slaveriet i USA i 1800-tallet. Det netværk, der hjalp slaver med at flygte fra syden, blev kaldt den underjordiske jernbane. Det bestod af hemmelige ruter og 'safe houses' og både frie slaver og sympatisører hjalp til. I Colson Whiteheads roman er den underjordiske jernbane ret bogstaveligt forstået. Her er det nemlig en rigtig jernbane placeret under jorden med stationer under udvalgte 'safe houses'. Men selvom jernbanen og hovedpersonen Cora er fiktiv, så var vilkårene og hverdagen ganske virkelig for de mange hundredtusinder af slaver, der levede i et sandt mareridt. Cora er slave og vokset op på en plantage i syden. Vi følger hendes flugt sammen med Ceasar, en anden slave, fra plantageejeren og hendes oplevelser gennem den underjordiske jernbane, som hele tiden er i farer for at blive opdaget. Ind imellem følger vi også nogle andre personer - blandt andre den frygtindgydende slavefanger Ridgeway. Jeg skulle lige en 50 sider ind, før bogens handling havde bidt sig fast. Jeg havde meget høje forventninger til bogen, men den fangede mig ikke så meget, som jeg havde troet. Det er dog en virkelig god fortælling, som borer sig dybt ind under huden. Jeg fik kuldegysninger flere steder og Coras kamp for frihed er hjerteskærende.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

af Zadie Smith
299,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[2.00]

Swing Time

af Marlene | 26/09/2017

Så fik jeg endelig stiftet bekendtskab en af Englands højtelskede forfattere - nemlig Zadie Smith. Swing Time er hende femte roman og er blevet rost til skyerne verden over, så jeg var lidt spændt på at gå igang med den. I bogen følger vi en navnløs hovedperson op gennem hendes opvækst i det nordvestlige London, hvor hun med sin bedste veninde Tracey (som har nogle gevaldige personlige problemer) øver sig i dans og i voksenlivet, hvor venskabet med Tracey er endt brat og vores hovedperson er blevet assistent for verdensstjernen Aimee og rejser verden rundt. Bogen springer meget i tid og sted og jeg var helt klart mest optaget af at læse om hovedpersonens barndom. Jeg kom sådan til at tænke på Elena Ferantes Min Geniale Veninde. Men jeg havde svært ved at holde mig fanget af fortællingen, når jeg skulle læse om hovedpersonens liv som voksen. Min største grund for at læse bogen færdig, var at finde ud af, hvad der mon gik galt mellem de to veninder. Det er en bog med masser af socialrealisme og multikulturelle forhold og selvom jeg havde svært ved at holde takten i bogen, så var det stadig interessant læsning om en verden meget ulig min egen. Jeg kunne som sagt rigtig godt lide barndomshistorien og jeg tror, at jeg på et tidspunkt må prøve at læse en af hendes andre romaner.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

af Jeff VanderMeer
199,95 kr.
Forudbestil nu
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[4.00]

New Weird

af Marlene | 26/09/2017

Annihilation er første bog i Jeff VanderMeers Southern Reach trilogi fra 2014. Det er en højst besynderlig og mærkværdig fortælling. Faktisk er det noget af det særeste jeg længe har læst! Den første bog er ikke særlig lang - små 200 sider, men det gør den bestemt ikke til en hurtiglæst sag. Ofte måtte jeg lige læse sætninger igen, for at være helt sikker på at jeg havde forstået det rigtigt. Igennem bogen formår VanderMeer at skabe en ret så creepy og eerie stemning, men puh, hvor er det hele altså mærkeligt. Genren er også en sær en. Jeg har aldrig hørt om New Weird før, men der er heller ikke mange, der skriver på den måde. Definitionen er der vist også lidt debat om, men som jeg forstår den, så er den en form for afstikker til Weird Fiction a'la Lovecraft. Altså noget sci fi/fantasy/eksistentialistisk terror-noget. Min læseoplevelse af Annihilation var lidt af en bølgegang. Det ene øjeblik troede jeg ikke, at jeg kom igennem bogen og det andet øjeblik var bogen så spændende, at jeg havde rigtig svært ved at lægge den fra mig. Southern Reach er en hemmelighed organisation, der sender ekspeditioner ud til det efterladte område Area X, der har været et mysterie i 30 år. Det ender altid grusomt for ekspeditionerne. Denne gang sender de fire kvinder og vi følger denne besynderlige og creepy historie fra en navneløs biolog med sine egne hemmeligheder. Der er bestemt ikke en bog for alle, men den Lovecraft-agtige stemning har, for mig, helt klart været med til at vende siderne i et stødt tempo. Historien klasker dog lidt sammen nogle gange, men med nogle ret smukke beskrivelser, den uhyggelige stemning og et plot, der ikke er til at hitte rede i, så er jeg helt klar på næste bog i serien. Husk at læse bogen før filmen!

Vil du anbefale til en ven?

Ja

af Stephen King
129,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[3.00]

Mercedesmanden

af Marlene | 26/09/2017

Stephen King skriver ikke kun gyser historier. Manden er også bag fabelagtige historier som Den Grønne Mil, Stand By Me og En Verden Udenfor. Lige som de historier jeg lige har nævnt, så bliver rigtig rigtig meget af det King skriver, filmatiseret (på godt og ondt). Det er også tilfældet med den trilogi jeg er gået igang med. Det er hans nye krimi serie, hvor den første hedder Mr. Mercedes (Mercedesmanden på dansk). Der foregår intet overnaturligt i denne ellers meget Stephen King'ske historie, som er kommet som tv serie i USA. En stjålet Mercedes tordner ind i en menneskemængde. Sagen blev aldrig opklaret. Bill Hodges, en pensioneret politimand, har det svært med sin nye tilværelse og ærgrer sig over de sager, som han aldrig fik opklaret. Særligt sagen om Mercedes massakren går ham på. En dag får han et brev fra den berygtede morder og det bliver startskuddet på en regulær 'katten efter musen' leg. Men hvem er kat og hvem er mus? Historien fangede mig ikke helt i begyndelsen, men lige så langsomt tog bogen fat og jeg var til sidst svært optaget af personerne - både den sympatiske og stædige Bill Hodges, men så sandelig også den psykopatiske morder Brady Hartsfield, som man også har fornøjelsen af at følge. Har du altid tænkt: "Stephen King? Puh nej, det gys og splat gider jeg ikke!", så synes jeg du skal prøve den her. Det er en rigtig god krimi med en vanvittig spændende og hæsblæsende slutning. Bogen har ekstremt korte kapitler, så den er læst på nul komma fem.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

af Jennifer Bell
199,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[3.00]

De Ualmindelige

af Marlene | 26/09/2017

Den Bøjede Mønt er første bog i en planlagt trilogi der hedder De Ualmindelige. Forfatteren hedder Jennifer Bell og hun arbejdede før som boghandler i London. Historien er en klassisk fortælling om to søskendes kamp mod en lurende ondskab, der truer den magiske by Lundinor. Jeg er helt betaget af bogens cover. Man vil slet ikke kunne lade være med at tage den ned fra hylden. Bogen er blevet kaldt en værdig efterfølger til Harry Potter, men jeg synes nu stadig at Magisterium serien af Cassandra Clare og Holly Black er den ultimative efterfølger til folk, der mangler noget nyt efter Harry og co. Den ualmindelige by Lundinor minder dog på mange måder om Diagon Alley og det magiske er lige så finurlig og eventyrlig som i Harry Potters univers. Men historien er markant anderledes. Ivy og Seb er søskende og har lige afleveret bedstemoderen på hospitalet efter et grimt fald. Da de kommer hjem til bedstemoderen hus, er det blevet endevendt og gennemsøgt. De gemmer sig, da de opdager, at der stadig er folk i huset. En slags politi med pirathatte og... toiletbørster, der gnister?!? Det bliver startskuddet til det vildeste eventyr til den underjordiske by Lundinor, hvor der på markedspladsen sælges almindelige hverdagsting, som opfører sig ualmindeligt mærkeligt. Ivy og Seb får hjælp af tyven Valian og langsomt optrevler de mysteriet om familiens fortid, der har været glemt i 40 år. Jeg ville rigtig gerne lide De Ualmindelige, men historien fik aldrig for alvor fat i mig. Jeg kunne egentlig meget godt lide plottet og bogens slutning var spændende, men hovedpersonerne sagde mig ikke meget og så var det lidt svært at bevare gejsten. Jeg tror dog helt sikkert børn vil elske idéen med hverdagsting, der opfører sig underligt og bogen vil fungere perfekt til højtlæsning for magi-hungrende 8-9 årige.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

af Diana Gabaldon
139,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[5.00]

Ufattelig spændende og slet ikke til at slippe!

af Carina_bookworm | 01/08/2017

Jeg startede med at læse "Voyager" på e-bog efter at 2. sæson af "Outlander"-TV-serien var slut, men synes selvfølgelig at jeg burde investerer i den ægte vare nu hvor jeg var blevet elev i en boghandel. Og jeg fortryder ikke et eneste sekund! Jeg har læst i den til og fra arbejde og før jeg gik i seng og jeg har sommetider lagt med bogen til kl. 1 om natten for den var alt for spændende! Jeg er vild med handlingen og uden at afsløre for meget så er jeg HELT VILD med at spøgelser der dukker op igen! det er ufattelig fedt! jeg fangede mig selv i at sige "WHAT" højt et par gange. Jeg kan klart anbefale denne bog! især til folk der måske som jeg, har set TV-seriens 2. sæsoner!

Vil du anbefale til en ven?

Ja

af Pierre Christin, Jean-...
299,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[5.00]

Genial tegneserie

af Marlene | 17/07/2017

I bind 2 af Linda og Valentins Samlede Eventyr bliver der i forordet fortalt lidt om tegneseriens forfatter Pierre Christin. Det er interessant læsning, hvor man blandt andet bliver gjort klogere på drivkraften bag de fantastiske historier, der ofte handler om klasseundertrykkelse og modstand. De tre historier i dette samlebind læste jeg med stor fornøjelse og det var helt fantastisk at genopleve de vidunderlige tegninger. Kort sagt: Gensynsglæden var enorm!

Landet Uden Stjerner hedder den første historie og den handler om en mystisk planet, der er har kurs direkte mod nogle jordiske kolonier. Linda og Valentin skal prøve at afværge katastrofen og de har selvfølgelig hver deres måde at gøre det på. Velkommen til Alflolol satte for alvor gang i nostalgien, da jeg kan huske at have læst den flere gange. Et rumfolk vender tilbage til deres planet efter 4000 år. Problemet er bare, at planeten er blevet koloniseret af jorden på grund af dets uendelige ressourcer. Linda og Valentin får deres sag for. Den sidste historie er Herskerens Fugle, hvor Linda og Valentin styrter ned på en planet, der er særdeles ugæstfri. Her er alle slaver for den ukendte 'Hersker' og bliver dagligt truet af dennes fugle, der med et bid kan gøre folk vanvittige. Linda og Valentin forsøger at gøre oprør.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

af Gunvor Ganer Krejberg
129,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[3.00]

En god skovfortælling

af Marlene | 17/07/2017

Sjældent er jeg stødt på så flot en bog som denne første bog i serien om Mirja. Bogen hedder De Nye Vinger og er den første i en planlagt serie om alfepigen Mirja, der har det med at gå sine egne veje. Det, der virkelig fangede min opmærksomhed var designet og tegningerne i bogen, som er illustreret af Rebecca Bang Sørensen. Siderne er SÅ fine illustreret og jeg var faktisk helt ked af, at der ikke var flere billeder i.

Historien er ikke for de helt sarte. Selvom der ikke sker noget farligt, så er det hele tiden nemlig liiige ved at gå galt. Det vil med andre ord sige, at det er en historie fyldt med spænding og den anbefales fra en 6-7 år. Gunvor Ganer Krejberg har skrevet en rigtig fin historie, der foregår i naturen og man møder forskellige dyr på vejen sammen med Mirja.

Mirja er en temperamentsfuld alfepige, der ikke har det så nemt med de andre alfepiger. En dag bliver hun så edderspændt rasende at hun, efter at have uddelt en blodtud, løber ind i skoven. Her møder hun nogle spændende dyr, men hun opdager også, at en ræv er på vej til alfernes koloni.

Det er en historie med blandt andet alfer, edderkopper, pindsvin og krager og selvom historien til tider kan blive lidt farlig, så er det superhyggelig læsning, som bliver eventyrliggjort af de pragtfulde (og desværre sparsomme) illustrationer.

Vil du anbefale til en ven?

Nej

Sider

Varen blev lagt i din kurv