Presse
Presse information
Arnold Busck besvarer gerne alle henvendelser fra pressen.
Kontakt os for kommentarer vedrørende:
- Tendenser på bogmarkedet: Fortrænger bestsellerismen den litterære bredde? Falder salget af krimier? Køber vi stadig slankebøger i januar?
- Bogsalget: Er det blevet sværere at sælge bøger? Overtager nettet bogsalget?
- Kulturpolitiske spørgsmål med relation til bogmarkedet: Biblioteksaftaler, litteraturstøtteordninger, moms, e-bøger.
- Litterære tendenser: Nye forfatternavne? Hvad bliver den næste bestseller?
- Aktuelle boghandlerrelaterede spørgsmål i øvrigt: Hvilke udfordringer venter dansk boghandel? Hvordan ser fremtidens danske boghandel ud?
Bestsellerlister
Arnold Busck leverer hver uge bestsellerlister til en række danske medier heriblandt
Politiken
Berlingske
Danmarks Radio
Tv2
Information
Børsen og Kristeligt Dagblad.
Hver uge opgøres salget i kategorierne Biografier, Skønlitteratur, Faglitteratur, Livsstil, Paperbacks, Børne- og ungdomsbøger, Engelsksprogede bøger og Brætspil.
Ved henvendelse kan vi desuden lave opgørelser over andre kategorier. For at modtage Arnold Buscks bestsellerlister kontakt Andreas Nordkild Poulsen.
Hent Arnold Buscks logo her: Download Arnold Busck logo - Klik her
Er der behov Arnold Buscks logo i andre størrelser eller formater kontakt undertegnede.
Kontakt:
Andreas Nordkild Poulsen
Kommunikationschef
Tlf.: 45 28 05 87
Mobil.: 29 93 89 86
anp@arnoldbusck.dk
Butikken i Købmagergade egner sig godt til optagelser on location. For brug af butikken kontakt ligeledes Andreas Nordkild Poulsen.
Julesalget hos Arnold Busck skuffede
Torsdag d. 10. januar 2013
Boghandlerne er pressede – det gælder også hos Arnold Busck.
Kulturen på TV2 News havde i går aftes et indslag om boghandlernes vilkår og status over boghandlernes salg denne jul. Af indslaget fremstod det som om, Arnold Busck var tilfreds med julesalget 2012. Det er Arnold Busck ikke.
3 tendenser gør sig gældende:
1. Omsætningen i kroner var faldende i forhold til 2011, som også lå på et lavt niveau, det selvom antallet af solgte bøger lå på niveau med antallet af solgte bøger i 2011. En del af salget er flyttet fra de fysiske butikker – der har oplevet en lille tilbagegang – til Arnold Buscks webshop. 2011 var imidlertid også på et meget lavt niveau på antal solgte bøger. Sammenligner man med tallene fra 2010 og 2009, er der således tale om et fald på cirka 10 % i det totale antal bøger solgt hos Arnold Busck i perioden november/december.
2. Bestsellernes andel af det samlede salg er steget. Arnold Busck sælger mange tusinde forskellige bøger, men de ti bedst sælgende bøger udgør i 2011 over 10 % af det samlede julesalg. Andelen af bestsellernes andel er steget fra ca. 7 % i 2009.
3. Fortjenesten på bøgerne er blevet meget mindre. Priskonkurrencen på især bestsellerne er blevet skærpet, og fortjenesten væsentlig mindre. Et godt eksempel er Jussi Adler-Olsens ”Marco Effekten”, der op til jul solgtes for 169 kr. hos Arnold Busck mod en vejledende pris fra forlaget på 300 kr. Hvis ikke en sådan titel sælges til en pris, der kan konkurrere med prisen hos supermarkederne, sælger boghandlerne ingen af dem. Boghandlerne er derfor tvunget til at følge med på prisen for overhovedet at få andel i salget med det kedelige resultat til følge, at der tjenes under 10 kr. på en sådan titel.
At bestsellernes andel af totalsalget er voksende, er naturligvis skidt for diversiteten. Bredden i udbuddet af bøger hos boghandlerne er under pres, og vi ser en tendens, der vil fortsætte, hvis der ikke sker noget.
Det er samtidig skidt for boghandlerne, at bestsellerne sælges med forsvindende lille fortjeneste, da der ikke levnes plads til at have de mere usikre titler liggende på lager, hvorved boghandlerne bliver mere og mere præget af salg af de mest sikre titler.
For Arnold Busck var julesalget 2012 således ikke tilfredsstillende. Bogsalget lå på linje med salget i 2011, men 2011 var heller ikke et godt år, og salget ligger væsentligt under resultatet fra årene forinden. Det var i høj grad enkelte bestsellere, der holdt boghandlernes salg oppe, og disse få titler solgtes med forsvindende lille fortjeneste. Resultatet er, at omsætningen på bøger faldt.
For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør Helle Busck Fensvig, 2070 5537, hbf@arnoldbusck.dk
Kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen, 2993 8986, anp@arnoldbusck.dk
Om Arnold Busck
Arnold Busck er Danmarks største og ældste kapitalkæde af boghandlere. Arnold Busck åbnede sin første boghandel i 1896 på Købmagergade i København. Med 33 butikker og en stor webshop er Arnold Busck ledende på det danske marked for bøger og papirvarer. Arnold Busck er ejet af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, som – udover at drive koncernens forlagsaktiviteter - er moderselskab i en koncern med en samlet omsætning på DKK 419 mio. i regnskabsåret 2011/2012 og med mere end 400 medarbejdere.
Børnenes Boghandel udvider til det femdobbelte under BogForum
Normalt har Børnenes Boghandel ved Rundetårn blot 30 kvadratmeter at gøre godt med. Det er noget større forhold, når butikschef Lizzie Aurvig skal bestyre hele børnebogsområdet under BogForum i Bella Centret.
Efter flytningen fra Forum til Bella Center har børnebøgerne fået et løft med egen scene og stort aktivitetsområde. Prioriteringen af børnebøgerne var tiltrængt, og Børnenes Boghandel vil med hjælp fra Arnold Busck i Købmagergade sætte alt ind på at gøre det nye tiltag til en succes.
BogForums største signeringsprogram
Udover børnebogsarealet satser Arnold Busck også på masser af gæster til BogForums største signeringsprogram. Hver ½ time under hele messen kommer en ny forfatter på Arnold Buscks nye 130 kvadratmeter store stand, som Arnold Busck i år deler med Nyt Nordisk Forlag
På standen kan læserne møde forfattere som Jan Guillou, Lars Kepler, Peter Øvig, Christian Jungersen og Margrethe Vestager!
Endelig kan alle Jussi Adler-Olsens fans møde forfatteren og få en signeret originalside fra manuskriptet til hans nye roman ”Marco effekten”.
For yderligere oplysninger eller spørgsmål kontakt:
Kædechef Michael Bach-Marklund på 21 12 31 28. mbm@arnoldbusck.dk
Butikschef, Børnenes Boghandel Lizzie Aurvig på 51 31 77 68. la@busck.dk
Kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen på 29 93 89 86. anp@arnoldbusck.dk
Arnold Busck ansætter Drag Queen og Piercer

Lonnie er Drag Queen, og Muffe er en af Danmarks mest piercede mænd, og så er de begge ansat som faste boganmeldere hos Arnold Busck.
Man kan læse Lonnies anmeldelse af ”M – 40 år på tronen” og Muffes anmeldelse af ”Bandekrig” på Arnold Buscks helt nye website www.arnoldbusck.dk, der lanceres i dag.
De to anmeldelser er startskuddet til et nyt community på sitet ved navn Klub Arnold, hvor læsere af alle slags kan anmelde bøger, blogge om litteratur, give deres meninger tilkende og tale sammen om de bøger, der betyder noget for dem.
Ambitionen er, at arnoldbusck.dk skal være lige så levende som Arnold Busck kædens fysiske butikker. Udover Lonnie, Muffe og læsere med vidt forskellig baggrund og alder har Arnold Busck godt 400 engagerede boghandlere, der alle kan bringes i spil på sitet.
Adm. direktør Helle Busck Fensvig udtaler:
”Vi vil som de første forsøge at skabe den menneskelige boghandel på nettet. Vi vil tilbyde samme grad af nærhed og imødekommenhed på nettet, som vi gør i vores butikker. Det kan man ikke med en traditionel webshop, hvor computeren uden at forvente dialog foreslår bøger, man som læser kan være interesseret i. Vi vil dialogen mellem rigtige mennesker, mellem læsere af alle slags. Både Lonnie og Muffe elsker at læse og har begge kvalificerede holdninger til litteratur, så jeg glæder mig til at følge dem og debatten i øvrigt på Klub Arnold.”
Det nye arnoldbusck.dk er Arnold Busck kædens største satsning i år. Websitet er udviklet i samarbejde med Frankly Web samt &Co, der begge har været Arnold Busck kædens tætte samarbejdspartnere i knapt et år.
For interviews med Lonnie og/eller Muffe om deres forhold til bøger, kontakt:
Kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen på
29 93 89 86
For interviews om Arnold Buscks nye community og webshop, kontakt:
Online kanalchef Rikke Nørdum Sonne: 60 37 04 04
Adm. direktør Helle Busck Fensvig: 45 28 05 74
Pr- og kommunikationsansvarlig Andreas Nordkild Poulsen:
29 93 89 86
Danskerne læser i deres sommerferie
Danskerne læser i deres sommerferie. En opgørelse over bogsalget i boghandlerkæden Arnold Busck viser en stigning på over 30% i bogsalget, hvis man sammenligner salget i årets første tre måneder med salget i månederne op til ferien. Stigningen er særlig stor i salget af paperbacks, et godt format til strandtaske og kuffert. Her er stigningen på over 50%.
Hvad er det vi læser?
Men hvad er det danskerne vælger at læse, når de drager i sommerhus eller sydpå? På baggrund af salget i juni måned har Arnold Busck lavet lister over alle de bøger, vi danskere foretrækker at bruge tiden på i sommerferien.
De bedst sælgende titler i kategorien skønlitteratur er Rik Valeurs prisvindende debut "Det syvende barn", der stadig 10 måneder efter udgivelsen er urørlig på førstepladsen, og mindre overraskende Christian Jungersens "Du forsvinder". Jungersens forrige roman "Undtagelsen" solgte også i store tal.
Skønlitteratur
1 - Erik Valeur: Det syvende barn
2 - Christian Jungersen: Du forsvinder
3 - Umberto Eco: Kirkegården i Prag
4 - Jonas Jonasson: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt
5 - George R.R. Martin: Kongernes kamp
På krimilisten er svenske Åsa Larsson strøget til tops. Trods udgivelsesdato 18. juni, har Åsa Larsson allerede overhalet sine krimi-kolleger.
Krimi
1 - Åsa Larsson: Som offer til Molok
2 - Mari Jungsted: Den dobbelte tavshed
3 - Antologi: Dødelig Alvor
4 - Jesper Stein: Uro
5 - Liza Marklund: Sort hvid
Zlatan og Zornig er helt dominerende på listen over bedst sælgende biografier, mens Malene Schwartz og Cathrine Errboes helt nye "Alba - familiekrønike" har sneget sig op på 3.-pladsen.
Biografier
1 - David Lagercrantz: Jeg er Zlatan Ibrahimovic
2 - Lisbeth Zornig: Zornig - Vrede er mit mellemnavn
3 - Malene Schwartz: Alba
4 - Morten Frich: Kronvidnet
5 - Ove Dahl: Drabschefen - Nye sager
Kathryn Stocketts filmatiserede "Niceville" blev ikke en bestseller, da den udkom i 2010. Det er der rådet bod på med paperbackudgaven, der i lang tid har ligget i top af bestsellerlisten.
Paperbacks
1 - Kathryn Stockett: Niceville
2 - Ken Follet: Giganternes fald
3 - Hanne-Vibeke Holst: Undskyldningen
4 - Haruki Murakami: Trækopfuglens krønike
5 - Mari Jungsted: Den mørke engel
Og så kan mange danske børn ser frem til historier fra Ole Lund Kirkegaard, Jakob Martin Strid og Sigurd Barrett, når der skal læses højt i sommerhuset. Men også klassikere som Halfdan Rasmussen og Bonds "Bjørnen Paddington" sælger godt.
Højtlæsningsbøger (for de små)
1 - Ole Lund Kirkegaard: Gummi-Tarzan
2 - Jakob Martin Strid: Den utrolige historie om den kæmpestore pære
3 - Sigurd Barrett: Sigurd fortæller bibelhistorier
4 - Halfdan Rasmussen: Halfdans ABC
5 - Michael Bond: Bjørnen Paddington
Ungdomslisten er helt domineret af udenlandske navne. 9 af de 10 bedst sælgende titler er oversatte. En enkelt dansk forfatter har sneget sig ind på tredjepladsen. Debutanten Lene Dybdahls eventyrroman "Den gyldne nøgle" er første bind i en trilogi, og den er blevet meget vel modtaget af de unge læsere.
Ungdomsbøger
1 - Masashi Kishimoto: Naruto 49 - Topmødet begynder
2 - Lene Dybdahl: Den gyldne nøgle
3 - Sarah Oliver: One Direction
4 - Suzanne Collins: Dødsspillet
5 - Rachel Hawkins: Hex Hall 3 - Dæmonjægerne
Bestsellerlisterne er baseret på salget i Arnold Buscks 33 butikker samt webbutik i perioden 1. juni til 28. juni. For yderligere oplysninger, udvidede lister eller spørgsmål kontakt kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen på 29 93 89 86. anp@arnoldbusck.dk
Om Arnold Busck
Arnold Busck er Danmarks største og ældste kapitalkæde af boghandlere. Arnold Busck åbnede sin første boghandel i 1896 i Købmagergade i København. Med 33 butikker og en stor webshop er Arnold Busck ledende på det danske marked for bøger og papirvarer. Arnold Busck er ejet af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, som - udover at drive koncernens forlagsaktiviteter - er moderselskab i en koncern med en samlet omsætning på DKK 417 mio. i regnskabsåret 2010/2011 og med mere end 400 medarbejdere.





