Sønden for grænsen og vesten for solen

Hajime møder sin eneste ene, pigen Shimamoto, da de begge er tolv år, men han mister hende igen. Han begår den fatale fejl at give slip på hende i teenagealderen for først at møde hende mange år senere, da de begge er kommet op i trediverne. En dag sidder hun pludselig i hans jazzbar, fuld af mystik og hemmeligheder og med dybe sår i sjælen.

Hajime opdager, at han stadig er fuldkommen besat af Shimamoto. Hun er alt det, han ikke har kunnet finde i nogen anden kvinde.

»Lidt hen ad danske film som Okay eller Den eneste ene.
Og så er den dog så langt mere poetisk og tænksom, så eksotisk japansk: hård, skrøbelig, yndefuld.«
Jyllands-Posten