Anmeldelser

af Sara Omar
269,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[5.00]

Skyggedanseren: Køb den. Læs den. Det fortjener den!

af Ole K. Ersgaard | 25/01/2020

 

En livsglad muslimsk pige ændrer personlighed. Hun har tidligere været livsglad, nysgerrig og  foretagsom, men ændrer sig til det modsatte i løbet af kort tid. Hun spiser næsten intet.

Og hvorfor mon?

Det er skrappe sager, der bliver rullet op.

Hovedpersonen er (i 1994)  en muslimsk pige på 6 år, der har nogle  hårrejsende oplevelser bag sig, og som hun  fortsat udsættes for i Kurdistan.  Hun kommer til Danmark i 1997.

Her får hun fortsat sin skolegang og klarer sig flot. Hun får endda mulighed for at studere jura på universitetet, men kontrollen i miljøet er ekstrem.

Hun har ingen indflydelse på valg af ægtemand. Det klares mellem hendes voldelige far og den kommende svigersøn og dennes familie. Hun bliver muslimsk gift i 2008 og flytter til Tyskland med sin mand.

Opdragelsesprocessen i dette muslimske miljø medfører bl.a. korporlig afstraffelse, en uhyggelig grad af kontrol, fuldstændig underkastelse og afsondring fra det tyske samfund for at gøre hende 100 pct. afhængig af sin mand.

Berøringsangsten hos det tyske sundhedspersonale er tankevækkende, når hovedpersonen kommer på hospitalet på grund af forskellige skader, hvilket hendes mand udnytter maksimalt. Han behersker det tyske sprog - og hovedpersonen kan stort set intet. Selvom hun gerne vil lære, sørger hendes mand for, at holde hende uden for enhver mulighed for at tilegne sig det tyske sprog. Og han er en mester i at manipulere hendes skader som selvforskyldte over for læger og sygeplejersker. 

Ægteskabet slutter i 2011.

Men gør det det?

Skyggedanseren kan varmt anbefales. Ikke mindst til sundhedspersonale og andet offentligt personale, der er i kontakt med muslimske piger og kvinder. En tilsyneladende virkelighed er jo ikke altid den “rigtige virkelighed”.

Køb den. Læs den. Det fortjener den.

Ole K. Ersgaard Erhvervsøkonom MDM, PD 2020-01-24

Vil du anbefale til en ven?

Ja

Varen blev lagt i din kurv