Anmeldelser

af Andrzej Sapkowski
129,95 kr.
Læg i kurv
ANMELDT 1 GANGE
SE ANMELDELSER
SAMLET VURDERING
[5.00]

Blood of Elves

af Marlene | 16/07/2017

Blood of Elves er godt nok tredje bog i Witcher sagaen, men det er den første sammenhængende bog i serien. De to første bøger var en masse korte historier og jeg kan kun anbefale, at de læses før Blood of Elves. Der er et ton af referencer til de to foregående bøger - specielt bliver man klogere på hovedhistorien om en helt særlig pige (hvis historie er lavet noget om i spillet). Faktisk fortsætter denne bog umiddelbart efter begivenhederne i den sidste historie i Sword of Destiny.

Det var rigtig rart endelig at læse en sammenhængende historie. Jeg var rigtig glad for de to første, men der er et godt flow i den her og vi følger nogle yderst interessante personer. Der er nogle ting, som ikke bliver forklaret. Det var der også i de andre bøger. Det gør egentlig ikke så meget andet end, at man bliver enormt nysgerrig. Jeg har en ide om, at tingene nok skal blive forklaret. Jeg har masser af bøger til gode endnu.

På en måde er jeg lidt ked af, at jeg har spillet alle tre spil inden jeg læste bøgerne. Det ville have været enormt underholdende at opleve steder og personer jeg har læst om. Men heldigvis kan jeg ikke rigtig huske de to første spil, så jeg skal igang med dem igen når jeg har læst serien færdig.

Og hvad handler Blood of Elves så om? Magikeren Triss Merigold er blevet tilkaldt til Kaer Morhen - en gammel fæstning, hvor witchers bor og nye bliver oplært. Hun får sig noget af en overraskelse, da hun opdager, at de har optaget et pigebarn. Og at hun er noget helt specielt med usædvanlige kræfter. Geralt og Triss beslutter at tage barnet Ciri til en kendt præstinde for at få hjælp. I mellemtiden raser der en krig i det ganske land. Nilfgaard er begyndt at invadere sydfra og oveni er en lille oprørsgruppe (bestående af minoritetsgrupper som elvere, dværge og småfolk) begyndt at røre på sig og overfalder mennesker, ansporet af Nilfgaard. I en verden fuld af vold, monstre, tumult, politik og magi, går det langsomt op for Geralt, hvor betydningsfuld Ciri i virkeligheden er. Den her serie er klart mine nye yndlingsbøger! 

Vil du anbefale til en ven?

Ja