Kongeligt porcelæn

af

(Indbundet)

FORVENTET LEVERINGSTID: 1 - 4 hverdage

Beskrivelse

Forlaget skriver: Det brogetmalede porcelæn var den luksusprægede del af produktionen på Den Kongelige Porcelænsfabrik, og fra 1775 til ca. 1810 fremstilledes de mest utrolige ting, hvoraf mange kun er udført i enkelte eksemplarer.

Med det brogetmalede  porcelæn var der, i modsætning til det blåmalede, underglasurdekorerede porcelæn, tale om kulørte prestigestykker, hvortil kongehuset var den største aftager. Meget af det fineste porcelæn blev benyttet til gaver og som udmærkelser, og med sit element af ufattelig luksus var det farvestrålende porcelæn velegnet i situationer, hvor pengegaver ville have været ligegyldige.

Med hjælp fra museer og private samlere videregiver Lauritz G. Dorenfeldt enestående dokumentation fra Den Kongelige Porcelænsfabriks guldalder med mere end 300 illustrationer.

Bogen omhandler modeller og dekorationer til såvel middagsstel som kaffe-, te- og chokoladestel og galanterier som tabatièrer og stokkehoveder mv. Motiverne var inspireret af oplysningstidens interesse for blomster, insekter, fugle og dyr, men også landskabsskildringer, antikke og mytologiske motiver.  Også figurerne, som var beregnet til at stå på middagsbordene (taflerne) bliver beskrevet. En oversigt over kunstnerne indgår tillige.

Lauritz G Dorenfeldt har tidligere udgivet bøgerne: Kongeligt Porcelæn 1775-1820. Blåmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik og Kongeligt Porcelæn 1820-1923. Blåmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik

    • Sideantal
      199
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Nyt Nordisk Forlag
    • Originalsprog
      Norsk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Indbundet
    • ISBN/EAN
      9788717044722 / 9788717044722

Varen blev lagt i din kurv