Beskrivelse

Forlaget skriver: Et af dansk poesis største navne, Søren Ulrik Thomsen, indledte i 2010 et samarbejde med orkesteret Det Glemte Kvarter, og sammen udgiver digteren og de syv unge musikere i foråret 2013 nu deres fælles debut-album Rystet Spejl på Gyldendal, hvor gruppen med stemningsfulde, originale kompositioner, melodier, man ikke lige glemmer og en rigt facetteret musik akkompagnerer digterens egen oplæsning fra Rystet spejl. 

For 30 år siden satte Lars HUG musik til Søren Ulrik Thomsen førstedigtsamling City Slang, og i dag står albummet af samme navnsom et af 80'ernes mest markante. Nu, 30 år senere, indgår digteren så for første gang selv i et samarbejde omkring tilblivelsen af musik og poesi. Søren Ulrik Thomsen udgav i 2011 sin første digtsamling i ni år, Rystet Spejl, som helt usædvanligt for poesi allerede er solgt i mere end 20.000 eksemplarer: 

»Rystet Spejl
rummer nogle blændende flotte digte. Mesterskabet manifesterer sig i de på en gang præcise, komplekse og originale poetiske billede, som fyres af i hver eneste tekst.«, skrev Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad. 

Det Glemte Kvarter er et syv-mands orkester, bestående af studerende fra Det Rytmiske Musikkonservatorium. Samarbejdet mellem musikerne og digteren opstod, da orkesteret - som havde opkaldt sig efter et digt i City Slang - i 2010 inviterede ham til en af deres koncerter, og Søren Ulrik Thomsen blev begejstret for gruppens unikke musikalske udtryk. Kort efter påbegyndte han og Det Glemte Kvarter et samarbejde om en række live-optrædender, som bl.a. har ført dem til Louisiana Museum of Modern Art, Copenhagen Jazzhouse, Musikhuset Århus samt Skråen i Aalborg, hvor de har optrådt for fulde huse, og høstet entusiastiske anmeldelser:

»Søren Ulrik Thomsen dirigerer ordene frem med sin højre hånd og dansende fingre i luften. Musikken er melodisk, rundgange, figurer gentager sig, der er plads til begge dele, ord og toner. Mine sanser frøs til is.«, skrev Thomas Søie Hansen i Berlingske Tidende, mens Politikens Kim Skotte mente, at »Musikken bliver en slags sonisk zen-have om de perfekt beherskede digteriske udsagn om kort væren og lang ikkeværen. Det er sirligt revet i tidens sand, men det er levende.«  

I september 2012 gik Søren Ulrik Thomsen og orkesteret så i det professionelle STC Studio og indspillede oplæsningerne og Det Glemte Kvarters kompositioner til en række af digtene fra Rystet Spejl, samt til digtet Ode til regnen (der oprindelig stod at læse i Politiken).

Resultatet af dette møde mellem poesi og musik er blevet et helt tredje udtryk, som giver en lytteoplevelse ud over det sædvanlige. En atmosfæremættet rejse gennem byens blå korridorer, hvor erindringen af fortiden og bevidstheden om døden ikke udelukker nærvær i nuet. Hvor det nøgterne og det følelsesfulde står klos op ad hinanden. Hvor livet leves i et hverdags-København, som er helt genkendeligt, men ikke desto mindre fuldt af anelser og ´ekstra etager´. En særlig dynamik og dybde i digtene giver albummets to gæstestjerner, nemlig skuespillerinden Trine Dyrholm, som sammen med Thomsen læser ´Jeg har sat mig her ved det bageste bord´, og Nanette Quistorff, der sekunderer ham i ´Elskede, må vores kærlighed altid være´.  

Medvirkende:
Søren Ulrik Thomsen: oplæsning
Maja Hartnack: sang, percussion
Mikkel Grevsen: trompet
Anders Kirkegaard: guitar, lap-steel
Janus Rønn Lind: klaver, rhodes
Malene Brask Olsen: klarinet, basklarinet, saxofon, klokkespil
Jesper Thorn: kontrabas, cello, el-bas
Terkel Nørgaard: Trommer, percussionGæstestjerner:
Trine Dyrholm: Oplæsning på ´Jeg har sat mig her ved det bageste bord´
Nanette Quistorff: Oplæsning på ´Elskede, må vores kærlighed altid være´ 

    • Sideantal
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      3
    • Forlag
      Gyldendal
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      CD
    • ISBN/EAN
      9788702147247 / 9788702147247

Om forfatteren

Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen er født i Kalundborg og voksede op på Stevns. Som barn fik Thomsen fornemmelsen for sprog og sprogets rytmer da der ofte var højtlæsning og aftenssange i familien. Søren Ulrik Thomsen flyttede til København med familien da han rundede de 16 år. Her blev han samfundssproglig...

Se forfatterprofil

Varen blev lagt i din kurv