Den store Photoshop Elements 19 bog

af

(Ebog)
Læs et uddrag

Pris

133,60 kr.

FORVENTET LEVERINGSTID: Øjeblikkeligt pr. e-mail

Beskrivelse

Du skal nu i gang med bogen “Den store Photoshop Elements 19 bog”, som er en bred og grundig gennemgang af alle områder i Adobe Photoshop Elements 19 (PE19).

Indholdet i denne bog (nyheder)
I starten af denne bog får du en gennemgang af de forskellige dele af PE19, som er blevet et meget stort program, der både indeholder en database til håndtering af medie-filer ud over de mange editorer til billedbehandling samt kreative- og online-funktioner i Create- og Share-menuen.
Alle nye funktioner og guides i PE19 bliver gennemgået i denne bog. Du får også en gennemgang af alt det grundlæggende samt en hel del mere – bl.a. tips og tricks og smarte måder at billedbehandle på i PE19. Der sker som regel også en optimering af koden i en ny version af programmet, så det arbejder hurtigere og udnytter computeren bedre. Du kommer også til at kigge nærmere på de mange muligheder for at arbejde med RAW-billeder.

Mulighederne med PE19 er enorme
Når først du kommer i gang med PE19, så er mulighederne enorme. Du kan håndtere dine medie-filer med den indbyggede database, som hedder Organizer. Det er her, du holder rede på de mange medie-filer, som findes på en computer i dag. Det er her, du kan have det store overblik over alle dine medie-filer. Og det er her, du hurtigt kan finde de billeder, du vil arbejde med. Hvis du har opbygget en stor database af billeder i en tidligere udgave af PE, så kan du opdatere den til PE19 og fortsætte arbejdet med dine billeder. De mange editorer sørger for, at du kan klare alle former for billedbehandling – lige fra det små med auto-funktioner til den helt store og grundige billedbehandling i Expert-editoren, hvor du klarer det hele manuelt. PE19 arbejder også godt sammen med sociale medier som Twitter samt billed-databaser som Flickr.

Medie-filer
I PE19 arbejder du med medie-filer, som både kan være billed-filer, lyd-filer, video-filer og pdf-filer samt projekt-filer.

Hvis du arbejder på en Mac
Der er ikke de store forskelle på at arbejde med PE19 på en Mac og en pc, når det gælder, hvad du kan med PE19, men der er forskelle.
Du bruger f.eks. en Cmd-tast på en Mac og en Ctrl-tast på en pc. Og du har f.eks. ikke så mange punkter i Udskrivnings-dialogboksen på en Mac som på en pc. PE19 til Mac kan nu håndtere filer af typen HEIC, det kan PE19 til Windows ikke endnu. Denne bog er skrevet med en PE19 til Windows og med Windows 10 installeret på computeren. Jeg mener godt, at du kan bruge bogen til at arbejde med PE19 på en Mac, men den er ikke skrevet specielt til en Mac-computer.

Det vigtige er oversat til dansk
PE19 er stadig ikke oversat til dansk, men de mange kommandoer og funktioner, der gennemgås gennem bogen, er oversat til dansk, så du får ikke problemer med at arbejde med PE19 – selvom programmet er på engelsk.

Billederne i denne bog
Jeg har valgt ikke at give adgang til at downloade de mange billeder, som bruges gennem bogen, da jeg ønsker, du skal bruge dine egne billeder og komme i gang med den type billedbehandling, dine billeder har brug for med det samme.

Hent flotte billeder du frit kan bruge (Pexels.com)
Her får du nogle links til billeddatabaser, hvor du kan hente masser af flotte billeder, som du frit kan bruge. Pexels.com er en fantastisk database med masser af fine billeder, du kan downloade frit.

Unsplash.com
Næste websted, hvor du kan finde lignende billeder, finder du via følgende link. https://unsplash.com/

Pixabay.com/
Det sidste websted, hvor du kan finde gratis billeder, du frit kan bruge er https://pixabay.com/

Rigtig god arbejdslyst med dit arbejde i Photoshop Elements 19.

Martin Simon, Solrød Strand foråret 2019

    • Sideantal
      304
    • Udgivelsesår
    • Udgave
    • Oplag
    • Forlag
      Forlaget Textmaster
    • Originalsprog
    • Sprog
      dan
    • Indbinding
      Ebog
    • ISBN/EAN
      9788793170650 / 9788793170650
    • Filstørrelse
      7607 KB
    • Filtype
      pdf
    • Digital Beskyttelse
      DigitalVandmaerkning

Varen blev lagt i din kurv