Lupus er fjerde bog i Jens Henrik Jensens krimiserie om krigsveteranen Niels Oxen.
Niels Oxen lever et stille liv i sin lejlighed i Vangede nord for København. Hver 14. dag kommer hans søn på besøg: et besøg, som han glæder sig til, men forholdet mellem de to er problemfyldt.
Da Niels bliver bedt om at tage til Jylland for at se nærmere på en sag om en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, siger han først nej. Men da han kan slå opgaven sammen med en vinterferie sammen med sønnen, siger han alligevel ja til opgaven fra den tidligere PET-chef Axel Mossman. Gården ligger ved Harrild Hede, hvor der er observeret ulve.
Den lille overkommelige opgave bliver Niels Oxens vej ind i et ukendt terræn, hvor flere slags ulve krydser hans spor, og hvor han bliver ledt tilbage til hans gamle makker Margrethe Francks fortid – en fortid, der er langt mere hemmelighedsfuld og farlig, end man skulle tro.
Oxen-serien består foruden Lupus af De hængte hunde (2012), De Mørke mænd (2014) og De frosne flammer (2016).