Olsen Banden (Hardback)

af

FORVENTET LEVERINGSTID: 5 - 10 hverdage

Beskrivelse

Ny bog om hele Danmarks Olsen Banden

Den 11. oktober 1968 brød den småborgerlige forbrydertrio med Egon Olsen i spidsen for første gang ind i danskernes hjerter. I anledning af 50-året udkommer ny bog, som er en mastodont af et hyldestværk til Olsen Banden.

Med bogen tager filmredaktør og forfatter Christian Monggaard læseren med til Hotel Proust i Paris, hvor Erik Balling og Henning Bahs startede serien over en øl og en smøg. Han præsenterer hidtil ukendte manuskriptudkast, går bagom optagelserne til mange af filmenes ikoniske scener, og gør os klogere på, hvorfor så mange østtyskere i dag er fans. Alt sammen akkompagneret af usete billeder af filmfotograf Rolf Konow og farverige illustrationer.

Det unikke indhold bliver præsenteret i en eksklusiv, stofindbundet bog med foliepræg og smudsomslag.

Vi kender dem som Egon, Benny og Kjeld, men den folkekære forbrydertrio havde helt andre navne til at begynde med. Det og meget andet afslører ny bog om Olsen Banden. Forestil dig, at Benny siger ”Skide godt, Eigil!” i stedet for ”Skide godt, Egon!”. Det er svært. Men ifølge filmredaktør og forfatter til den nye bog, Olsen Banden, Christian Monggaard, kunne Egon lige så godt have endt med at hedde Eigil.

”I forbindelse med udarbejdelsen af bogen er vi dykket ned i instruktør Erik Balling og manuskriptforfatter Henning Bahs’ tidlige og hidtil ukendte manuskriptudkast. Papirerne har vi fået fra både Bahs’ barnebarn og Olsen Banden Fanklub DK, og de giver et unikt indblik i ideerne til handlingen i de første film. Og dengang hed de altså hverken Olsen Banden eller Egon, Benny og Kjeld. Men det kan man læse meget mere om i bogen,” siger han.

Christian Monggaard kan dog løfte sløret for, at navnene langt fra er de eneste nye oplysninger, han har gravet frem. Bogen rummer også informationer om, hvor den originale Ming-vase fra det berømte kup i Det Kongelige Teater blev købt, hvor meget skuespillerne fik i løn, og hvem der skaffede Bennys første Chevrolet Bel Air.

”Vi prøver at kommer bag om banden, optagelserne og manuskripterne. Vi har gravet os ned i det store righoldige arkiv af billeder og dokumenter og har snakket med en række mennesker, som fortæller historier, de ikke har fortalt før, så der både er noget for kenderne og for dem, der kun har set filmene, når de vises lørdag aften på tv,” siger han.

Bogen er en hyldest til Olsen Banden, og derfor er både dens størrelse og kvalitet ud over det sædvanlige.

”Olsen Banden-filmene fortæller med humor og begavelse historien om, hvem vi danskere er som mennesker, og hvordan vi ser os selv – på godt og ondt. Det er store spørgsmål, de tumler med, og det er en af grundene til, at de er så holdbare,” siger han.

    • Sideantal
      376
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      BOOK LAB
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hardback
    • ISBN/EAN
      9788797003510 / 9788797003510

Varen blev lagt i din kurv