Forlaget skriver: Positiv psykologi og styrketræning - skab trivsel, vækst og læring introducerer positiv psykologi herunder flow, positivitet samt de 24 styrker og giver eksempler på, hvad der sker, når positiv psykologi bliver et pædagogisk værktøj i lærerens værktøjskasse. De to forfattere giver konkrete bud på, hvordan positiv psykologi kan omsættes til konkrete handlinger og tiltag i den pædagogiske praksis - både i forhold til eleverne, i teamsamarbejdet og i forhold til skole/hjemsamarbejdet. Der er i bogen fokus på de 24 styrker, og hvordan man afdækker sine egne, sine kollegers og sine elevers styrker. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, men kan læses af alle, der interesserer sig for, hvordan man skaber trivsel, vækst og læring.