Beskrivelse

Forlaget skriver:

2013: Kaj Brodersen har fået adgang til sin afdøde søsters lejlighed i København. Han prøver at finde skjulte beviser på familiens medskyld i andre menneskers død under Anden Verdenskrig, som de aldrig fik straf for og vil nu i bogform aflægge fuld tilståelse.

1938-46: Kaj er søn af en falleret handelsrejsende, Julius Brodersen. Sammen sælger de mekaniske legetøjsbiler til tyskerne, umiddelbart før Anden Verdenskrig bryder ud. Ved en jagtmiddag uden for Berlin bliver far og søn forført på hver deres måde af det nazistiske regime. Her møder Kaj en ældre kvinde, der bliver en besættelse for ham, mens Julius lærer, hvordan man kan blande politik sammen med leg, så begge dele virker stærkere. Bilernes opfinder, cykelsmeden Gustav, opfatter som den eneste, hvad det betyder at arbejde for nazisterne særligt efter besættelsen af Danmark. Familien Brodersen begynder at leve en dagligdag under tyskernes beskyttelse, der med fester og champagne ligger langt fra andre danskeres, mens de små modelbiler gør dem alle velhavende. Kaj oplever de menneskelige omkostninger, som Julius ikke vil høre tale om, mens Kajs mor vakler mellem dem begge. Imens taber Tyskland langsomt krigen. Og bilernes værdi som nazistisk legetøjs-propaganda bliver større. På et propagandabesøg i Gustavs fabrikshal i Tyskland får Kaj og Julius bevis for, hvordan deres biler koster menneskeliv. Hvis han tør, er det Kaj, der efter krigens afslutning skal afsløre fabrikkens hemmelighed og fælde dommen over dem alle. 

Om forfatteren: Christian Mørk har tidligere bl.a. skrevet bestselleren De ti herskere og den stærkt anmelderroste Darling Jim, som er solgt til 18 lande.Senest har forfatteren i Danmark udgivet trilogien Kejserens portJaguarens datter og Den åbne grav om den kvindelige eventyrer Kit Henson. Med De forhadte skriver Mørk for første gang en samtidsroman med stærke historiske tråde til Anden Verdenskrig.

    • Sideantal
      383
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Politiken
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Indbundet
    • ISBN/EAN
      9788756799416 / 9788756799416

Om forfatteren

Christian Mørk

Christian Mørk er født og opvokset på Frederiksberg. Han er søn af skuespillerne Susse Wold og Erik Mørk. Da han var 15 år gammel rejste han alene til USA for at gå på kostskole og opholdet gav ham lyst til at vende tilbage. Han begyndte at læse jura og meldte sig samtidig til et...

Se forfatterprofil

Varen blev lagt i din kurv