Beskrivelse

Merete Pryds Helle har med Ibsens Et dukkehjem som forlæg skrevet fortællingen om Nora, og gennem romanen kommer vi helt ind under huden på hende.

Der findes få kvinder i teaterhistorien, som er lige så berømte som fru Nora Helmer. Noras udvikling fra en tilsyneladende underdanig kvinde i et forlorent ægteskab til en kvinde der går sin egen vej, udfolder sig i tre akter: fra den særlige juletid, hvor Torvald Helmer er blevet forfremmet til bankdirektør, over afsløringen som bedrager og den vilde taranteldans, til indsigten i den illusion hun lever i og efterfølgende handlekraft.

I Merete Pryds Helles roman følger vi Noras vej frem til denne indsigt, ikke over tre akter, men gennem hele hendes liv.

Hun er altid blevet behandlet som et barn, først af faderen, siden af sin mand, men gennem de kvinder hun er tæt på, har hun udviklet sig både intellektuelt og seksuelt, og hun lever på mange måder et dobbeltliv. Hendes kærlighed til Torvald er stor, hun har til og med forfalsket sin fars underskrift for at kunne låne penge til en rejse, så Torvald kan komme sig efter et sammenbrud. Og i Italien forandrer de sig begge. Så når julen nærmer sig i familien Helmers hjem, er vi læsere godt rustede til den slutning, vi kender så godt. Og vi har fået nogle gevaldige overraskelser undervejs.  

Pressen skriver:

»En utroligt stærk fortælling om en kvinde, som har elsket selvudslettende højt, men som i krop og tanke må frigøre sig fra et ødelæggende tyranni for ikke at miste sig selv. Pryds Helle skriver dertil med en forførende naturlighed og lethed i et sprog, som kombinerer en fnuglet enkelhed i sætningsopbygningen med fuldstændigt krystalklare billeder.«
****** – Nordjyske Stiftstidende

»[Merete Pryds Helles] opdatering af problemfeltet i Et dukkehjem er både vedkommende, veldrejet og velskrevet. Der er fortsat liv i Nora, og skildringerne fra den norske provins og fra Italien er i den grad med til at løfte historien.«
***** – Berlingske

»Merete Pryds Helle skriver som altid sansemættet og i rolig stil, og hun har et fantastisk godt greb om ældre tiders landliv.«
– IN

»Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter (…) En fin og absolut læseværdig roman.«
– Information

»Merete Pryds Helle har gjort sit forarbejde godt. Hun har virkelig sat sig for at inspicere puslespillets elementer, at folde dukkehjemmet ud, at genbruge og uddybe alle de detaljer og elementer, Ibsen har med i sit stykke.«
– Kristeligt Dagblad

    • Sideantal
      272
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Rosinante
    • Originalsprog
      dan
    • Sprog
      dan
    • Indbinding
      Indbundet
    • ISBN/EAN
      / 9788763857444

Video

Om forfatteren

Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle er en meget anerkendt og alsidig dansk forfatter. Hun har skrevet bøger i mange forskellige genrer, både romaner, noveller, børnebøger, digte, krimier og essays. Merete Pryds Helle har studeret på Forfatterskolen og har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns...

Se forfatterprofil

Varen blev lagt i din kurv