Pige på mission

af

(Hardback)

FORVENTET LEVERINGSTID: 1 - 4 hverdage

Beskrivelse

Forlaget skriver: Pige på mission – en krigsroman om livet som kvindelig feltpræst i en dansk militærcamp.
“Jeg venter bare på at blive skudt, samtidig med at jeg forsøger at stoppe de voldsomme blødninger hos Thomas.” Han slipper Ellys hænder, griber ud efter glasset med vand og bunder resten i få, grådige slurke. Han stiller det tomme glas på bordet igen. Der bliver stille. Tankerne om vennens voldsomme blødninger fik sat en stopper for fortællingen.

Elly Flodin udsendes af Danmark som feltpræst i Camp Nordlys. Hun støtter soldaterne gennem samtaler, når de har været under angreb i felten, og hun arrangerer sociale arrangementer i lejren. Dér oplever hun en frigørelse fra sit gamle liv. 

Ligeledes bliver hendes far, den gamle sognepræst Erik Flodin, tvunget til at give slip på sin datter og bliver derved også tilskyndet til at åbne øjnene for nye ting. Hun navigerer i en hverdag, der er uforudsigelig og farlig, og en dag står hun også selv ansigt til ansigt med fjenden. 

Elly formår at skabe tætte relationer til både soldater og det øvrige personel – og hun møder sit livs kærlighed. Men der er en pris for Ellys personlige dedikation, når hun kommer tilbage til Danmark. 

Pige på mission er en krigsroman om venskaber og sammenhold, kærlighed og sorg. Den peger på de udfordringer, som soldaterne møder før, under og efter en udsendelse. Herunder psykisk pres og PTSD. Bogen skildrer også de spændinger, der kan opstå, når kvinder er udsendt blandt et flertal af mænd. 

Pige på mission er fiktion, men inspireret af grundig research og interviews af danske veteraner, der har været udsendt i Afghanistan, Irak og Bosnien. Bogen er faktatjekket af Danmarks Veteraner Nordsjælland. 

Om forfatteren 
Susanne Lykke (f. 1972) er uddannet akupunktør. I dag arbejder hun som forfatter, foredragsholder og underviser på onlinekurser for voldsramte kvinder. Pige på mission er hendes anden roman. Susanne Lykke har også skrevet den biografiske roman “Mærket – af psykopatens spind”.  

    • Sideantal
      304
    • Udgivelsesår
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Rydendahl Forlag
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Hardback
    • ISBN/EAN
      9788793748057 / 9788793748057

Varen blev lagt i din kurv