Beskrivelse

Vi kunne alt er ny roman er Merete Pryds Helle og den selvstændige forlængelse og efterfølger til den prisbelønnede Folkets Skønhed.

Vi kunne alt er historien om Merle, der vokser op i et villakvarter i Værløse i begyndelsen af 1970’erne. I husene bag de lange lige strækninger med ligusterhække er stemningen trykket – i hvert fald hjemme hos Merle. Hendes mor er plaget af tilbagevendende sygdom, og farens tålmodighed rækker ikke altid, så nogle gange forsvinder han – enten ned i flasken eller af sted hjemmefra. Merles storesøster har sine egne problemer at slås med, og Merle står derfor alene med de problemer, som hun endnu er for ung til selv at løse i sine tidlige teenageår. Merle får ikke lov til at slå sine vinger ud – lige som solsorten, der flyver højt på himlen over villakvarteret: den første forelskelse omgærdes af skam og skyld, venner bliver til fjender, og de voksne magter overhovedet ikke at være voksne.

Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere, og som minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus, familiebil og varm mad på bordet hver aften, er det ikke sikkert, man har alt.

Vi kunne alt er en selvstændig forlængelse til Folkets skønhed, og vi møder nogle af de samme personer, som vi kender. Merles nabo er fru Pryds, og hendes datter Merete bliver Merles veninde. Livet i forstæderne og de stigende forventninger til børnene byder på helt nye udfordringer for bogens hovedpersoner.

    • Sideantal
      352
    • Udgivelsesår
    • Forventet
      udgivelsesdato
      07.09.2018
    • Udgave
      1
    • Oplag
      1
    • Forlag
      Lindhardt og Ringhof
    • Originalsprog
      Dansk
    • Sprog
      Dansk
    • Indbinding
      Indbundet
    • ISBN/EAN
      9788711900512 / 9788711900512

Om forfatteren

Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle er en meget anerkendt og alsidig dansk forfatter. Hun har skrevet bøger i mange forskellige genrer, både romaner, noveller, børnebøger, digte, krimier og essays. Merete Pryds Helle har studeret på Forfatterskolen og har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns...

Se forfatterprofil

Varen blev lagt i din kurv