Aarhus

Aarhus

I hjertet af Aarhus finder du Arnold Buscks boghandel. Butikken er på 500 m2 i 3 niveauer, og har et udvalg der favner bredt. Her er noget for enhver med hang til gode bøger.

Arnold Busck i Aarhus har skønlitteratur – på både dansk og engelsk. Her finder du alt lige fra tidens bestsellere til den lille smalle digtsamling
Derudover finder du et bredt sortiment af danske og engelske kvalitetsbøger inden for faglitteratur: kunst & design, mode & foto, politik & erhverv, mad & vin, sundhed, historie, rejser – ja, listen kunne blive ved! Og naturligvis også et stort udvalg af de populære bøger fra Taschen. 

Desuden har vi et sortiment af produkter fra Hemingways foretrukne mærke af notesbøger –
Moleskine. Og naturligvis kan du også finde masser af andre kvalitetsprodukter inden for kontorartikler, spil og de seneste trendvarer inden for børneartikler.

For alle med interesse for børnebøger, kan vi guide dig igennem børnebogsjunglen, så du helt sikkert vil finde noget, der passer til dig. Vi forhandler også Bobles og afholder Tumletider.

Vi har mange små foredrag fra forfattere, musikere og andre kulturpersonligheder. Arrangementerne er gratis, uformelle og relativt korte. Arrangementsoversigten kan findes på vores Facebookside.

Lokalerne i Ryesgade 3 har tidligere huset Vangsgaards boghandel. Henning Clausen etablerede boghandlen tilbage i 1942, og havde drevet boghandel i 62 år, da han solgte og gik på pension. Det er altså en butik med en særdeles lang historie, som nu er en del af Arnold Busck. Det ligger godt i tråd med Arnold Buscks egen historie, som går helt tilbage til 1896, hvor den første butik i København blev etableret.

Vi glæder os til at se dig i butikken. Kig også forbi på facebook.com/ArnoldBusckAarhus og instagram.com/arnoldbusckaarhus.

Vis butik på kort
Adresse
Ryesgade 3
8000 Århus C
Kontaktoplysninger
Telefon: 60 37 04 90
E-mail: Aarhus@busck.dk
Åbningstider

Mandag - torsdag: 10.00 - 18.00
Fredag: 10.00 - 19.00
Lørdag: 10.00 - 17.00
Første og sidste søndag i md.: 11.00 - 16.00

 

Events

Sara Bouchet om ”Savas vidner” – krimi til midsommertiden
Onsdag 27. juni kl. 16:30-17:30
Aarhus
Læs mere
Sara Bouchet om ”Savas vidner” – krimi til midsommertiden
Onsdag 27. juni kl. 16:30-17:30

”Hver tid har sin heks og hvert sted sine trolde” kan man måske let omskrive midsommervisen for at beskrive temaet i Sara Bouchets velskrevne psykologiske thriller.

Religion, hekseforfølgelse, dysfunktionelle familierelationer og eksorcisme på tværs af tid og sted, er stoffet for romanen.
En kvinde styrter ned fra et kirketårn, en ung pige findes hængt i et lagen, og en gruppe unge begår kollektivt selvmord på en afsidesliggende parkeringsplads i Nordsjælland.

Er det tilfældige, ulykkelige hændelser, eller er de på en eller anden måde forbundet?
Dannie er suspenderet præst, forladt af kæresten og i krise med en traumatisk barndom som bagage. Da søsteren Louise kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme hurtigst muligt, er det derfor belejligt at komme lidt væk. Men da Dannie ankommer til Skotland, er Louise forsvundet.
Dannie nægter at tro på denne teori og begynder at forske i Louises efterladte papirer. Louise forskede i middelalderens hekseprocesser, uddrivelse af dæmoner og kvindens retmæssige plads i kristendommens udbredelse.
Langsomt kommer Dannie på sporet af en dyster hemmelighed, der har været skjult i århundreder, og som også involverer hende.

Sara Bouchet fortæller i samtale med Iben fra Arnold Busck Aarhus om sin roman, "Savas vidner", hvorefter der er mulighed for spørgsmål og signering.

Sara Bouchet vandt i 2016 Dansk Flygtningehjælps romankonkurrence med romanen ”Hjem”. Sara er uddannet i litteraturhistorie og journalistik.
Tidligere leder af Johannes V. Jensen Museet, nu forfatter og foredragsholder.

Type: Foredrag og debat,Forfatterbesøg
Mød Anita Furu - forfatter til rost debutroman
Torsdag 28. juni kl. 18:00-19:00
Aarhus
Læs mere
Mød Anita Furu - forfatter til rost debutroman
Torsdag 28. juni kl. 18:00-19:00

Gratis, alle er velkomne, men tilmelding aarhus@busck.dk eller tlf. 60 37 04 90

Anita Furu debuterede i efteråret 2017 med romanen, ”Mit halve liv”. Romanen blev rost til skyerne og udvalgt til at repræsentere Danmark ved den europæiske debutantfestival - European First Novel Festival, hvor debutanter fra 17 europæiske lande deltog (fra Danmark har f.eks. Morten Pape været med tidligere år).

Iben hos Arnold Busck blev først rigtig opmærksom på romanen gennem Anne Glads DR-podcast-serie ”Bogselskabet”. Nu brænder vi for, at denne perle af en roman skal nå langt flere læser og får besøg af forfatteren, der vil læse højt, fortælle om romanen og signere.

Romanen er inspireret af Anita Furus egen slægtshistorie: Faderens opvækst i San Sebastián i Spanien og farmoderen Ruths jødiske rødder i Kiev og som adoptivbarn i København. Romanens tema er den fremmedhed, som hovedpersonen Ruth bærer med sig, og den fortid og tradition, hun på en gang længes efter og ønsker at løsrive sig fra.   
Anita Furu har altid været et skrivende menneske, og da børnene blev større, gav hun sig selv den gave at gå på skriveskole. Kirsten Thorup var gæstelærer og blev personlig mentor for Anita.

Anita Furu er uddannet økonom med efteruddannelse i journalistik og er til daglig ansat i Statsministeriet.
PS …hvis du græder over at have lukket sidste side i Jesper Wung-Sungs ”Den anden gren” er hjælpen nær: køb straks ”Mit halve liv”.

Type: Foredrag og debat,Forfatterbesøg

TILMELD NYHEDSBREVET FRA DIN LOKALE BUTIK

Varen blev lagt i din kurv