Foto: Ukendt

Andrzej Sapkowski

Født 21.06.1948


Om forfatteren

Andrzej Sapkowski er polsk forfatter og en af verdens mest anerkendte fantasy-forfattere. Han er bedst kendt for sin populære serie om den muterede hekser (witcheren) Geralt af Rivia, som er blevet til både spil, film og TV-serier.


I 2016 blev Andrzej Sapkowski tildelt World Fantasy Convention’s Life Achievement Award: en pris, som store navne som Stephen King, Terry Pratchett og George R. R. Martin tidligere har modtaget. Han har desuden fået den prestigefyldte polske Science Fiction og Fantasy-pris, Janusz A. Zajdel-prisen, fem gange.


Witcher-sagaen udkom i 7 bind i årene 1990-1999 og er udkommet i hele verden. The Witcher er – ligesom hans andre fantasyromaner – stærkt inspireret og påvirket af polsk og slavisk mytologi. Ligeledes kan du finde en del referencer til Brødrene Grimms eventyr i The Witcher-sagaen.


Witcher-serien blev i 2007, 2012 og 2015 omsat til det prisbelønnede computerspil The Witcher, der er solgt i over 33 millioner eksemplarer i hele verden. Under navnet The Hexer er serien blevet til både en polsk spillefilm (2001) og TV-serie. I 2019 havde den amerikanske Netflix-serie The Witcher præmiere.


Serien om hekseren Geralt af Rivie består af: Wiedźmin (da.: Hekseren (1990)), Ostatnie życzenie (da.: Det sidste ønske (1993)), Miecz przeznaczenia (da.: Skæbnens sværd (1992)), Krew Elfów (1994) (da.: Elverblod), Czas pogardy (1995) (eng.: Time of Contempt), Chrzest ognia (1996) (eng.: Baptism of Fire), Wieża Jaskółki (1997) (eng.: The Tower of the Swallow), Pani jeziora (1999) (eng.: The Lady of the Lake).


Derudover har Andrzej Sapkowski skrevet Narrenturm (2002), Boży bojownicy (2004) (eng.: Warriors of God) og Lux perpetua (2006).


    • Fulde navn
      Andrzej Sapkowski
    • Født
      21.06.1948
    • Debutbog
    • Kendt for
      The Witcher
    • Aktuelle priser
      World Fantasy Convention’s Life Achievement Award (2016)
      Janusz A. Zajdel-prisen


Varen blev lagt i din kurv