Foto: Vasily Perov (1833–1882)

Fjodor M. Dostojevskij

Født 11. 11. 1821


Om forfatteren

 

Den russiske forfatter Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij voksede op i en børnerig, meget læsende familie, faderen var adelig godsejer, men praktiserede som fattiglæge i Moskva, hvor forfatterens livslange sociale engagement blev grundlagt.

Faderens splittede personlighed har gav anledning til mange spekulationer, blandt andet har et af rygterne om ham været, at han blev dræbt af sine livegne bønder. Herpå byggede Sigmund Freudsberømte teori, at Fjodor Dostojevskijs epilepsi blev udløst af fortrængt faderhad. Uanset sandhedsværdien i den teori, er opgøret med faderen et centralt tema i forfatterskabet.

Fjodor Dostojevskij blev uddannet på ingeniørakademiet i Sankt Petersborg. I 1846 debuterede han med brevromanen "Arme mennesker". Samme år udkom "Dobbeltgængeren". Begge romaner hører til de såkaldte "små værker", sammen med blandt andet "Hvide nætter" fra 1848.

Fjodor Dostojevskij deltog i en socialfilosofisk studiekreds, da europæiske revolutionsdønninger nåede Rusland. Deltagerne blev dødsdømt, men på selve skafottet blev dommen omstøbt til forvisning. De første fire år afsonede Fjodor Dostojevskij i en sibirisk fangelejr, og i de sidste seks år gjorde han blandt andet militærtjeneste.

Fjodor Dostojevskij blev gift, men ægtestkabet holdt ikke, og det endte i skilsmisse efter kort tid. Han vendte tilbage til Sankt Petersborg, hvor han fik sit andet gennembrud i 1860 med "Det døde hus". Året efter valgte Fjodor Dostojevskij den usikre levevej som tidsskriftudgiver. Politiske og økonomiske problemer tvang ham til at søge tilflugt i Vesteuropa, og i 1863 udkom hans bog "Vinternoter om sommerindtryk". Året efter udkom "Optegnelser fra et kælderdyb". Og i 1865 udkom hans nok mest kendte bog, "Forbrydelse og straf".

Fjodor Dostojevskij giftede sig i 1867 med sin unge sekretær. Men parforholdet var kaotiske og ulykkeligt. Blandt andet Fjodor Dostojevskijs spillelidenskab, som skildres tragikomisk i fortællingen "Spilleren" fra 1866 gav problemer i ægteskabet.

Hans næste hovedværk blev romanen "Idioten", der udkom i 1868. Og tre år efter blev De besatte udgivet.  Den følgende roman "Ynglingen" fra 1875 er senere blevet omtalt som nok værende forfatterskabets mest komplicerede værk.            

Fra 1876 udgav Dostojevskij månedstidsskriftet "En forfatters dagbog". Det blev hans forum for politiske følere og for den dialog med læserne, der kort tid efter befæstede hans ry som russisk "profet".

"Brødrene Karamazov" udkom i 1879. Her repræsenterer hver af de tre brødre i romanen hver sit religiøse og etiske ståsted. Alle tråde i historien føres tilbage til den rædsomme faderskikkelse, og det er mordet på ham, der udløser de voldsomme begivenheder.

Kort tid efter Fjodor Dostojevskijs død tog kritikken af hans værker og hans person fat. Blandt andet deltog den dansk Georg Brandes i den debat. I 1929 introducerede Mikhail Bakthin et nyt fagbegreb, "polyfoni", der skulle dække over den bevidste mangestemmighed, der optræder i Fjodor Dostojevskijs værker. Mikhail Bakhtin bidrog desuden med sin begreb en ny og radikal fortolkning af værkerne.

Fjodor Dostojevskijs værker har siden hen haft en indflydelse på andre forfattere, filosoffer og psykologer – blandt andet Ernest Hemingway og Joseph Conrad, Friedrich Nietzsche og Sigmund Freud.

Læs mere om forfatteren på forlagets website.

    • Fulde navn
      Fjodor M. Dostojevskij
    • Født
      11. 11. 1821
    • Dødsdato
      09. 02. 1881
    • Debutbog
    • Kendt for
    • Aktuelle priser




Det bliver der sagt...


20/06-2012 - 17:11
0 kommentarer
Top 10 klassikere du bør læse

1. Fjodor M. Dostojevskij: Forbrydelse og straf

Varen blev lagt i din kurv