Foto: Billede lånt fra Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

J.P. Jacobsen

Født 07. 04. 1847


Om forfatteren

Jens Peter Jacobsen, J. P. Jacobsen, er en dansk forfatter, og hans romaner ”Niels Lyhne” og ”Fru Marie Grubbe” regnes blandt den naturalistiske periodes hovedværker. J. P. Jacobsen boede størsteparten af sit korte liv i fødebyen Thisted, og han døde af tuberkulose som 38-årig i 1885.


J. P. Jacobsen var af thylandsk slægt, hans far var storkøbmand og reder. Som barn var han fascineret af planteverdenen, han planlagde botaniske monografier og fornøjede sig derudover med at skrive digte der både i stil og indhold mimede romantikerne Ewald, Wessel og Oehlenschläger. I 1963 rejste han til København for at studere, men da han let blev adspredt og ikke kunne fokusere, dumpede han studentereksamen i 1866. Kun modvilligt lod hans far ham gå sidste år om, og J. P. Jacobsen kvitterede med en bestået eksamen og blev efterfølgende indskrevet på universitetet hvor han studerede biologi.


I 1870 blev der slået en prisopgave op på Københavns Universitet som faldt inden for J. P. Jacobsens interesseområde. Han besvarede opgaven og vandt i 1873 en guldmedalje for sit speciale om ferskvandsalger. Interessen for naturvidenskab påvirkede hans opfattelse af religionen, og i et udkast til ”Epistler om et religionsstandpunkt ” skrev han at kristendommen var ham naturstridig, for mange naturvidenskabelige undersøgelser tilbageviste kristendommens verdensbillede. Bl.a. i Charles Darwins værker hentede J. P. Jacobsen inspiration, og han omtales i dag som ham der gjorde Darwin almen kendt. Det var dog ikke J. P. Jacobsen som bragte Darwins værker til Danmark, men han stod bag de første oversættelser af ”Arternes oprindelse” og ”Menneskets afstamning”.


Efter sin studentereksamen var J. P. Jacobsen blevet en del af et litterært miljø som bl.a. talte brødrene Edvard og Georg Brandes. De tre blev gode venner, og J. P. Jacobsen var resten af sit liv nært knyttet til dem. Brødrenes opfattelse af litteraturen og dens samfundsmæssige rolle påvirkede J. P. Jacobsens forståelse, de havde mange diskussioner herom, og i 1872 var de medstiftere af foredragsforeningen Litteraturselskabet.


Mens J. P. Jacobsen studerede biologi, var litteraturen, som han havde fornøjet sig med at skrive i sin tidlige ungdom, trængt i baggrunden. Men som årene gik, meldte skrivelysten sig igen, og i 1872 udgav han debutprosafortællingen ”Mogens”, en af de første naturalistiske fortællinger i dansk litteratur. Naturen er i centrum, i historiens begyndelse kommer Mogens til syne i et landskab, og som afslutning på det hele løber Mogens og Thora, hans hustru, efter en nats elskov udover bakkerne og bliver til sidst så små at de ikke længere er synlige i det store landskabstableau. Det er ikke en besjælet natur de forsvinder ind i, men blot naturen som natur, her er ingen større guddommelig plan bag det hele. Man kan fornemme Darwin i fortællingen, det er ham som har formet forfatterens tilgang til naturen. Da Mogens plukker blomster til en pige der ikke vil have hele buketten, men kun tre, ærgrer han sig højlydt over at han plukkede så mange – det er en unaturlig indgriben i naturens naturlige gang.


Specialet om ferskvandsalger havde tæret på J. P. Jacobsens kræfter og lyst til at arbejde, og han rejste til udlandet, men i Venedig blev han syg, og så hurtigt som muligt rejste han tilbage til Thisted. Her blev det fastslået at han ikke kunne helbredes, da han led fremskreden tuberkulose.  I Thisted tog J. P. Jacobsen fat på de første udkast til ”Fru Marie Grubbe” som han havde skrevet før sin afrejse, og de næste 11 år, den tid det tog ham at dø, skrev han sine hovedværker. Udsigten til døden havde gjort tonen i hans forfatterskab blev mørkere, og fortællingerne var ofte mere desillusionerede end ”Mogens”. Thisted behagede ham heller ikke, han skrev i et brev at han følte sig levende begravet.


I 1876 var ”Fru Marie Grubbe” skrevet færdig, og hvor ”Mogens” handler om menneskets forhold til naturen, så handler ”Fru Marie Grubbe” om menneskets forhold til erotikken. Til det var den historiske Marie Grubbe ideel: frem til sin død i 1718 nåede hun at være en kongesøns elskerinde, en herremands hustru og en staldkarls samleverske og hustru. Marie Grubbe er i J. P. Jacobsens skildring et naturmenneske, hendes instinkter og drifter kommer til fuld udfoldelse, men først til sidst, da hun møder staldkarlen, møder hun en mand der kan opfylde andet end hendes seksuelle lyster.


Umiddelbart efter at have afsluttet ”Fru Marie Grubbe” begyndte J. P. Jacobsen på sit næste værk ”Niels Lyhne”. Isoleret i Thisted brugte han tre år på at skrive romanen, og den udkom i 1881. Fortællingen er henlagt til perioden 1830-64 og slutter med at Niels falder i slaget ved Dybbøl. Niels dør alene uden gud, han er som forfatteren ateist, men han dør også uden kærlighed i sit liv, hans forhold til kvinder har været en serie af nederlag. Han drømmer, men kan ikke gøre sine drømme til virkelighed. 


I 1881 flyttede J. P. Jacobsen til København, og han skrev der en række noveller, bl.a. den store novelle ”Fru Fønns” om enkefrue Fønns der møder sin ungdoms kærlighed i Provence og gifter sig med ham. Det forarger hendes børn i en sådan grad at de vender hende ryggen. Novellerne blev samlet i ”Mogens og andre noveller” og udgivet i 1882. I juli 1884 rejste J. P. Jacobsen hjem til Thisted for at dø, han overlevede vinteren og døde det følgende forår, den 30. april 1885.


Ikke kun i Danmark, men også i udlandet er J. P. Jacobsens værker berømmede. Komponisten og tolvtonemusikkens fader, Arnold Schönberg, satte musik til hans digt ”Gurresange”, og i 1913 blev værket uropført. Det vides også at psykoanalytikeren fader Freud havde læst J. P. Jacobsens fortællinger


Læs mere om J. P. Jacobsen på Arkiv for Dansk Litteratur.


    • Fulde navn
      J.P. Jacobsen
    • Født
      07. 04. 1847
    • Dødsdato
      30. 04. 1885
    • Debutbog
      1875
    • Kendt for
      Niels Lyhne, Fru Marie Grubbe
    • Aktuelle priser