Foto: Gozalo Baró, 2012

Kristian Bang Foss

Født 1977


Om forfatteren

Kristian Bang Foss er en dansk forfatter, der har skrevet den anmelderroste ”Stormen i 99”. Han er født og opvokset i København og blev i 1996 student fra Øster Borgerdyd Gymnasium. Vejen til forfattergerningen var ikke snorlige for Kristian Bang Foss. Efter gymnasiet tog han på højskole og begyndte derefter at studere fysik og matematik. Han droppede dog studierne, da han ville skrive og spille musik.

I 2001 blev Kristian Bang Foss optaget på Forfatterskolen. Tre år senere, i 2004, udkom hans debutroman ”Fiskens vindue”, som i 2008 blev efterfulgt af ”Stormen i 99”.

Kristian Bang Foss har undervist i litteratur på Ask Højskole og Testrup Højskole. I 2006 modtog han et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Den meget roste "Døden kører audi"udkom i 2012 og Politikens Mikkel Bruun Zangenberg har kaldt Bang Foss for ’én af de største og mest muskuløse danske stilister efter Johannes V. Jensen’. Til det siger forfatteren:

".. I mange romaner er det jo tydeligt, at forfatterne gerne vil vise, at de har sproget i deres magt. Det ser man f.eks. på de første sider af Strindbergs debutroman, hvor han beskriver Stockholm set fra et fugleperspektiv. Det er jo tydeligt, at han gør det for at vise, at han kan skrive. Der er så meget ’godt sprog’, hvor det ligesom bliver til en opvisning – og det prøver jeg så at lege lidt med. Jeg synes nogle gange, at jeg karikerer det gode sprog, så det bliver overdrevent svulstigt, især i Stormen i ‘99. Jeg morer med med at lave det."



 


    • Fulde navn
      Kristian Bang Foss
    • Født
      1977
    • Debutbog
      Fiskens vindue (2004)
    • Kendt for
      Stormen i 99 (2008)
    • Aktuelle priser




Det bliver der sagt...


28/01-2013 - 07:21
0 kommentarer
Kritikerprisen - hvem opfandt den?

Nu har jeg googlet i over en time og ikke fundet et eneste svar. Kun navne på alle de anerkendte forfattere, som i tidernes morgen har modtaget den.

11/12-2012 - 07:58
0 kommentarer
Er kosmos ondt?

Det ved jeg ikke. Men jeg vil da gerne vide det. Hvis jeg nu læser om Waldemar og Asger, får jeg mon svar på mit spørgsmål? og kan man egentlig være uintelligent og helt på samme tid?



Events


Læseklub: Frank vender hjem
Tirsdag 03. december kl. 18:30-20:00
Aarhus
Læs mere
Læseklub: Frank vender hjem
Tirsdag 03. december kl. 18:30-20:00

Kom med til vores læseklub, hvor vi næste gang læser den anmelderroste og meget underholdende klassefortælling "Frank vender hjem" af Kristian Bang Foss. 

Det er gratis at være med, og der er tilmelding i butikken eller ved at skriveen mail til aarhus@arnoldbusck.dk.

Type: Læsegruppe


Varen blev lagt i din kurv