Foto: Ukendt

L. J. Smith

Født 04. 09.


Om forfatteren

L. J. (Lisa Jane) Smith er forfatteren til Vampire Diaries-serien. Hun blev født den 4. september i Fort Lauderdale, Florida. Hvornår vides ikke, L. J. Smith ønsker ikke at opgive sit fødselsår. Familien flyttede til Arizona og derfra videre til Californien, hvor L. J. Smith voksede op. L. J. Smith fik sin collegeuddannelse ved U. C. Santa Barbara, hvorefter hun flyttede nordpå og studerede psykologi ved U. C. Berkeley. Psykologistudiet fangede dog ikke, og efter et år flyttede L. J. Smith til San Francisco og blev indskrevet på San Francisco State College og læste til lærer.


Efter endt uddannelse begyndte L. J. Smith at arbejde som lærer. Sideløbende med sin uddannelse havde L. J. Smith skrevet historier, og hun sendte et af sine manuskripter ind til et forlag, der kunne se et potentiale i hende. De bad dog L. J. Smith om at skrive en ny historie om vampyrer, og sådan begyndte ”The Vampire Diaries”. Serien blev en stor succes, og den er i dag oversat til mere end 35 sprog.


I dag bor L. J. Smith i det nordlige Californien.


Læs mere på L. J. Smiths egen hjemmeside.


    • Fulde navn
      L. J. Smith
    • Født
      04. 09.
    • Debutbog
    • Kendt for
    • Aktuelle priser