Foto: Thron Ullberg, 2016

Lars Kepler

Født 02. marts 1966 og 20. januar 1967


Om forfatteren

Lars Kepler er pseudonymet for forfatterægteparret Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril.


Der blev gættet og spekuleret langt ind i den engelsksprogede presse på, hvem den mystiske forfatter, der gemte sig bag pseudonymet Lars Kepler, mon var, da rygterne om hans sensationelle krimi “Hypnotisøren” begyndte at spirre. Historien blev ikke dårligere, da Lars Kepler viste sig at være det unge, tjekkede, svenske forfatterægtepar Alexandra og Alexander Ahndoril.


"Hypnotisøren" blev en international bestseller, og bogens hovedperson, kriminalkommissær Joona Linna er blevet et kendt navn i kiminallittertauren. Serien om Joona Linna tæller Hypnotisøren (2009), Paganini-kontrakten (2011), Ildvidnet (2012), Sandmanden (2013), Stalker (2014), Kaninjægeren (2017) og Lazarus (2018). 


Alexandra Coelho Ahndoril debuterede som forfatter i 2003 med den prisbelønnede roman "Stjerneborg", der handler om astronomen Tycho Brahe. Hun arbejdede som ung på Helsingborg Stadsteater og det uafhængige teater, hvorefter hun øgte ind og blev optaget på teaterskolen i Stockholm i 1992, men droppede ud, da hun opdagede, at hun ikke ønskede at blive skuespiller. Alexandra Coelho Ahndoril har en svensk far og en portugisisk mor. 


Alexander Ahndoril er forfatter og dramatiker. Han er født i Stockholm i 1967, og han har blandt andet studeret film, religion og filosofi på Stockholms Universitet, inden han debuterede som forfatter med romanen "Den äkta kvinnen" i 1989. Siden debutromanen har han skrevet en række sindrigt konstruerede romaner og skuespil, blandt andet romanen "Regissöran" i 2006, der har instruktøren Ingmar Bergman som hovedperson. Romanen vakte stor opsigt for sin brug af Ingmar Bergmans liv som fiktionsstof.


Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril udgav krimien "Hypnotisören" under pseudonymet Lars Kepler i 2009. Både den og de efterfølgende bøger i serien om Joona Linna er blevet storsælgere takket være intense intriger og spændende begivenhedsforløb.


    • Fulde navn
      Lars Kepler
    • Født
      02. marts 1966 og 20. januar 1967
    • Debutbog
      Hypnotisøren
    • Kendt for
      Krimiserien om Joona Linna
    • Aktuelle priser




Det bliver der sagt...


11/08-2013 - 18:54
0 kommentarer
Sandmanden kommer i september 13!

Den 27.9 d.å. bliver det ikke svært, at vælge en krimi, hvis man er til den slags.

01/10-2012 - 22:11
0 kommentarer
Jeg er er midt i Ildvidnet (af Lars Kepler)

Lars KeplersIldvidnet’, har været ventet med gysende længsel. Måske ikke sådan hovedkuls længsel.

25/09-2012 - 15:01
0 kommentarer
Kend din klassiker

Måske er det i dag, at jeg skal tage en klassiker og gøre den til en levende erindring i mig selv, altså ikke kun kende bogen på titlen (mund til mund og anden omtale), men også kende bogen, som i

29/08-2012 - 20:13
0 kommentarer
Hypnotisøren af Lars Kepler - nu på film!

Så er den her, endelig (snart) – Lars Keplers ‘Hypnotisøren’. På film! Den 6.12 har den faktisk dansk præmiere.

Varen blev lagt i din kurv